Vil du med ombord og bidrage til retning og udvikling af en specialskole med en vigtig opgave? Så er du måske vores nye Viceskoleleder på Rindum Kjærgaard
Vi har både kaptajnen og en erfaren besætning, men vi leder efter den helt rette styrmand til udvikling og drift af vores specialskole, så kan du sætte skik på opgaver i en hverdag, hvor vi hjælpes ad med at lave knuder om til knob, er det dig, vi leder efter.
Du behøver ikke kunne det hele fra første dag. Men du skal have lyst til at lære nyt, tage ansvar, bringe dine kompetencer i spil og være nysgerrig på at finde gode løsninger – også når hverdagen bliver kompleks.
Vi håber på at finde en engageret og nærværende ledelsesmakker, der sammen med skolelederen, kontoret og skolens medarbejdere, bidrager til at skabe de bedste rammer for vores elever og deres udvikling.
Hvem er vi?
Rindum Kjærgaard er en af Ringkøbing-Skjern Kommunes to specialskoler og er beliggende i Ringkøbing i naturskønne omgivelser.
Vi er en mangfoldig skole med pt. 102 elever og en engageret medarbejdergruppe bestående af lærere, pædagoger, pædagogiske assistenter, medhjælpere samt administrative og tekniske medarbejdere.
Vores elever er normaltbegavede børn og unge med forskellige udfordringer inden for adfærd, kontakt og trivsel. Det kan blandt andet være ADHD, autisme og tilknytningsforstyrrelser - og vi er en skole med stigende elevtal.
Vi arbejder målrettet på at skabe en tryg, struktureret og meningsfuld skoledag, hvor den enkelte elev bliver mødt med anerkendelse, tydelighed og passende forventninger.
Vi tror på, at børn udvikler sig bedst i stærke relationer og betydningsfulde fællesskaber. Derfor er vores vigtigste opgave at skabe læringsmiljøer, hvor eleverne får mulighed for at udvikle deres faglige, sociale og personlige kompetencer.
Det kræver faglighed, engagement og voksne, der kan stå sammen – også når opgaven er vanskelig.
Din rolle som viceskoleleder
Du bliver en central del af skolens ledelse og får en hverdag med stor variation. I tæt samspil med skolelederen skal du bidrage til retningen og skabe sammenhæng, så vores fælles ambitioner bliver omsat til handling i hverdagen.
Du får en særlig rolle med at lede det administrative område. Det kunne række ind i planlægning af tjenestetid og ressourcefordeling, bidrage som tovholder i udvalg og koordinere og understøtte skolens teamstruktur og professionelle læringsfællesskaber. Du vil i praksis indgå i mange forskellige samarbejdsflader og vil derfor få en varieret og dynamisk hverdag.
Vi lægger vægt på en praksisnær ledelsesstil, hvor du er synlig og tilgængelig for medarbejdere, elever og forældre. Du kommer til at bevæge dig mellem de strategiske perspektiver og de konkrete problemstillinger, der opstår i en levende skolehverdag, og finde veje, der ikke altid er snorlige.
Som en del af ledelsen vil du med afsæt i din baggrund og erfaringer blandt andet blive sparringspartner for skolelederen – f.eks. i svære eller komplekse elev- og forældresager og hjælpe med at skabe overblik ift. behandlingen af sager. Du vil også skulle bidrage til den fælles opgaveløsning og udviklingen på det administrative og ledelsesmæssige område. – bl.a. grundet hyppige visitationer der tildeler skolen nye børn året rundt.
Vi lægger vægt på at du har:
- Kendskab til og erfaring med det specialiserede område og lyst og mod på at være synlig og komme ud blandt børnene og lærerne.
- Erfaring med ledelse – enten formel ledelse fra en lignende stilling eller uformel ledelse som fag- eller teamansvarlig og har stiftet bekendtskab med kompleksitet i praksis.
- Et positivt livssyn og formår at skabe tillid og følgeskab, bl.a. i kraft af en tydelig, ordentlig og anerkendende kommunikation.
- Tilpas nysgerrighed til at ville træde nye stier, så vi kommer nye steder hen - fordi den snorlige vej hos os ikke altid er den bedste.
- Sans for at håndtere forældre, plejeforældre og offentlige instanser i møder, der kan være svære.
- En struktureret tilgang og kan skabe overblik i det administrative arbejde og et solidt fundament for at prioritere og fordele skolens ressourcer på fornuftig vis.
- Evner til at stå i komplekse situationer og mod til at turde træffe beslutninger og skabe løsninger uden at miste blikket for den enkelte medarbejder, det fælles ansvar og den daglige praksis.
Vi kan tilbyde dig:
- At blive en del af en institution med en flad struktur og et ledelsessamspil præget af en ligefrem tilgang, sparring, fælles ansvar og lysten til at spille hinanden gode.
- Et lederjob med plads til egne perspektiver og idéer samt støtte og sparring i ledelsesopgaven tilpasset den profil, du kommer med.
- Et fagligt stærkt og erfarent personale der har lyst til at udvikle sig, støtter hinanden og hvor stemningen er kærlig, omsorgsfuld og humoristisk.
- Et aktivt og levende samarbejde med personale, forældre og børn.
Vi tror på, at vi kan meget hver for sig, men at vi kan endnu mere sammen.
Hvis du kan se dig selv i rollen og har lyst til at blive en del af Rindum Kjærgaards fortsatte udvikling, glæder vi os til at høre fra dig og møde vores kommende viceskoleleder!
Praktiske oplysninger
Stillingen er en fuldtidsstilling med tiltrædelse den 1. februar 2027
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.
Der indhentes børneattest på den, der ansættes. Forud for anden samtalerunde gennemføres en NEO PI-3-personlighedstest.
Ansøgningsfrist: 27/11-2026 23:59
Første samtalerunde: mandag d. 7. december fra klokken 15:00
Anden samtalerunde: onsdag d. 16. december fra klokken 15:00
Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte skoleleder Jesper Bjerresgård på mobil 2213 5096 eller telefon 9974 2850.
Du kan læse mere om skolen på www.rindum-kjaergaard.aula.dk.
Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Ansøg" nederst på siden. Vedhæft din ansøgning og dit CV samt relevante bilag i PDF eller DOC format.
Vi skal oplyse dig om, at ved eventuel fremtidig ansættelse ved Ringkøbing-Skjern Kommune, vil der være krav om anvendelse af dit private MitID til identitetssikring ved aktivering af IT-brugerkonto.
Medarbejderne i Ringkøbing-Skjern Kommune er vores vigtigste ressource
Vi understøtter det gode liv og væksten. Vi går efter de gode løsninger sammen med borgere, virksomheder og andre gode relationer.
Vores arbejde er båret af viden, som vi hele tiden udvikler. Vi lærer af enhver opgave - både som enkeltperson, team og organisation. Læring er en del af hverdagen.
Vi er og bliver rige på natur i Danmarks største kommune. Naturen er kilden til det gode liv og til at skabe vækst. Det går vi efter. Det lykkes, fordi vi forkæler ildsjælene og arbejder sammen på tværs.