Vi søger en ny kollega til Genbrugspladsen i Hvide Sande
Er du glad for at arbejde udendørs – også i al slags vejr? Er du serviceminded og god til at vejlede borgere? Har du erfaring med maskinkørsel?
Så er det måske dig, vi mangler på vores hold.
Om jobbet
Som medarbejder på Genbrugspladsen i Hvide Sande bliver dine primære opgaver:
- Vejledning af kunder om affaldssortering og genbrug
- At holde pladsen pæn og ryddelig
- Daglig kontakt og service til kommunens borgere
Vi tilbyder
- En arbejdsplads med engagerede kolleger og fokus på sikkerhed
- En flad organisationsstruktur med en uformel omgangstone
- Et arbejdsmiljø præget af fleksibilitet, samarbejde og humor
Vi forventer, at du
- Prioriterer sikkerhed i hverdagen
- Har en god fysik
- Er udadvendt og serviceminded
- Har ordenssans
- Trives med mange forskellige opgaver
- Er klar til at arbejde hver anden lørdag
- Har truckcertifikat
Praktiske oplysninger
Arbejdssted:
Genbrugspladsen i Hvide Sande, Nørregade 84, 6960 Hvide Sande.
Ansættelsesvilkår:
Stillingen er på fuld tid med tiltrædelse hurtigst muligt.
Løn- og ansættelsesforhold sker efter gældende overenskomst.
Alle arbejdspladser i Ringkøbing-Skjern Kommune er røgfri.
Ansøgningsfrist:
Send din ansøgning senest den 26. maj 2025.
Vi holder samtaler den 28. maj 2025.
Vil du vide mere?
Kontakt driftsleder Dan Højberg på telefon 21 26 76 31 eller e-mail dan.hojberg@rksk.dk.
Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Ansøg" nederst på siden. Vedhæft din ansøgning og dit CV samt relevante bilag i PDF eller DOC format.
Vi skal oplyse dig om, at ved eventuel fremtidig ansættelse ved Ringkøbing-Skjern Kommune, vil der være krav om anvendelse af dit private MitID til identitetssikring ved aktivering af IT-brugerkonto.
Medarbejderne i Ringkøbing-Skjern Kommune er vores vigtigste ressource
Vi understøtter det gode liv og væksten. Vi går efter de gode løsninger sammen med borgere, virksomheder og andre gode relationer.
Vores arbejde er båret af viden, som vi hele tiden udvikler. Vi lærer af enhver opgave - både som enkeltperson, team og organisation. Læring er en del af hverdagen.
Vi er og bliver rige på natur i Danmarks største kommune. Naturen er kilden til det gode liv og til at skabe vækst. Det går vi efter. Det lykkes, fordi vi forkæler ildsjælene og arbejder sammen på tværs.