Sygeplejerske
Sygeplejerske søges til den skærmede afdeling på Egvad Plejehjem
Er du en fagligt stærk sygeplejerske, der brænder for borgernær sygepleje og demens, og som trives med at koordinere og skabe struktur i de sundhedsfaglige opgaver?
Så er det lige dig, vi søger som vores nye kollega på den skærmede afdeling For-Glem-Mig-Ej på Egvad Plejehjem.
Stillingen er på 30 timer ugentligt – kun hverdage i dagvagt.
Der er ingen aften- eller weekendarbejde, så du får mulighed for at bevare en god balance mellem arbejdsliv og fritid.
Tiltrædelse 1. november 2025 eller snarest muligt.
Egvad Plejehjem rummer 41 beboere fordelt på to afdelinger:
- Kastaniebo med 21 pladser
- For-Glem-Mig-Ej med 20 pladser for beboere med demens
Vi arbejder ud fra personcentret omsorg, hvor beboerens livshistorie, ressourcer og behov danner udgangspunkt for vores indsats.
Vi står samtidig overfor en spændende periode med implementeringen af den nye ældrelov, som giver os mulighed for at styrke vores faglighed og udvikle nye måder at arbejde borgernært på.
Vi tilbyder
- Et spændende, koordinerende og udviklende job inden for borgernær sygepleje og demensområdet
- Arbejde kun på hverdage i dagtimerne – ingen weekender eller aftenvagter
- En aktiv rolle i implementeringen af den nye ældrelov
- Et fagligt stærkt og tværfagligt miljø med engagerede kolleger
- Stor indflydelse på tilrettelæggelse og udvikling af det sundhedsfaglige arbejde
- Mulighed for efteruddannelse og kompetenceudvikling, fx inden for borgernær sygepleje eller demens
- Et arbejdsmiljø præget af tillid, humor og høj faglig standard
- En grundig og tryg introduktion, så du kommer godt ind i både opgaver og fællesskab
Vi søger en sygeplejerske, der
- Er uddannet sygeplejerske – gerne med eller under uddannelse i borgernær sygepleje
- Er fagligt opdateret og har interesse for at arbejde med personcentreret omsorg og demens
- Er velbevandret i Nexus og har flair for dokumentation og digitalt overblik
- Har stor sans for koordinering af de sundhedsfaglige opgaver og kan skabe struktur i hverdagen
- Arbejder selvstændigt, men trives i tæt samarbejde med kolleger og tværfaglige samarbejdspartnere
- Er positiv, fleksibel og udviklingsorienteret
- Har lyst til at bidrage aktivt til den faglige udvikling i forbindelse med implementeringen af den nye ældrelov
Dine primære opgaver
- Ansvarlig for koordinering af sundhedsfaglige opgaver
- Sikre sammenhængende borgerforløb, værdig ældrepleje og høj faglig kvalitet
- Understøtte lede og koordinere implementering af kliniske retningslinjer og ny viden
- Medansvarlig for vidensdeling, kvalitetssikring og faglig sparring
- Samarbejde med gruppeleder, sygeplejerske på Kastaniebo og tværfaglige kolleger om at udvikle tilbuddene til beboerne
Praktiske oplysninger
- Stillingen ønskes besat 1. november 2025 eller snarest muligt
- Ansøgningsfrist: 21. oktober 2025
- Samtaler afholdes løbende
- Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst mellem KL og DSR, efter principperne for Ny Løn
Vil du vide mere, er du velkommen til at kontakte enhedsleder Anni B. Schøtt 20723178 Funktionsbeskrivelse kan tilsendes ved henvendelse.
Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Ansøg" nederst på siden. Vedhæft din ansøgning og dit CV samt relevante bilag i PDF eller DOC format.
Vi skal oplyse dig om, at ved eventuel fremtidig ansættelse ved Ringkøbing-Skjern Kommune, vil der være krav om anvendelse af dit private MitID til identitetssikring ved aktivering af IT-brugerkonto.
Medarbejderne i Ringkøbing-Skjern Kommune er vores vigtigste ressource
Vi understøtter det gode liv og væksten. Vi går efter de gode løsninger sammen med borgere, virksomheder og andre gode relationer.
Vores arbejde er båret af viden, som vi hele tiden udvikler. Vi lærer af enhver opgave - både som enkeltperson, team og organisation. Læring er en del af hverdagen.
Vi er og bliver rige på natur i Danmarks største kommune. Naturen er kilden til det gode liv og til at skabe vækst. Det går vi efter. Det lykkes, fordi vi forkæler ildsjælene og arbejder sammen på tværs.