Sommerferieafløser til specialedaghjemmene ”1. sal” på AktivitetsCenter Skjern og ”Klubben” på Aktivitetsgården Tarm
Vi søger en vikar i uge 29 i Tarm og uge 31 og 32 i Skjern. Timer pr. uge: 35
Specialedaghjemmet
Specialedaghjemmet er for borgere, som har midlertidig eller varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer, samt aflastning til pårørende.
Specialedaghjemmet er fortrinsvis for borgere med middel til svær demens.
Arbejdsopgaverne:
Dine arbejdsopgaver består i at give de ældre en meningsfuld dag og en god oplevelse. Det kan bl.a. være igennem samtale, aktiviteter, motion og udeliv. Du skal også kunne hjælpe med toiletbesøg og andre praktiske opgaver i centeret.
Kvalifikationer:
• Du er under uddannelse, i gang med et sabbatår eller allerede uddannet ergoterapeut, pædagog, social og sundhedshjælper eller social og sundhedsassistent.
• Du kan lide at arbejde med ældre mennesker.
• Du er fleksibel og trives med mange forskelligartede opgaver.
• Du er ansvarsbevidst, stabil og kan arbejde selvstændig.
• Du kan understøtte det sociale samvær og relationerne.
• Er rummelig og opmærksom på det enkelte menneskes ønsker og behov.
• Har god energi og gåpåmod.
• Du er mødestabil.
Vi kan tilbyde:
• Et alsidigt og interessant vikariat på 35 timer pr. uge. Timerne er fordelt på ugens 5 hverdage. Uge 29 i ”Klubben” på Aktivitetsgården Tarm og uge 31 og 32 på ”1. sal ” Aktivitetscenter Skjern.
• Der er mulighed for at holde ferie i uge 30 eller evt. arbejde nogle ekstra timer et par dage i uge 30.
• Et spændende arbejdsmiljø med mange forskellige opgaver og udfordringer.
• Du kommer til at arbejde sammen med 1 fastansat medarbejder.
• Vi tilbyder udtalelse efter endt arbejde.
Vi arbejder ud fra Ringkøbing-Skjern kommunes værdigrundlag.
Du kan læse mere på https://aktivitetsomraadet.rksk.dk
Løn - og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst efter principperne for Ny løn.
Yderligere oplysninger fås ved henvendelse til Janne Nielsen 9974 1002
Sidste ansøgningsfrist mandag d. 26. maj 2025. Ansættelsessamtaler afholdes torsdag d. 5. juni 2025 imellem kl. 9 - 11.
Ringkøbing-Skjern Kommune henstiller til, at ansøgninger sendes elektronisk.
Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Ansøg" nederst på siden. Vedhæft din ansøgning og dit CV samt relevante bilag i PDF eller DOC format.
Vi skal oplyse dig om, at ved eventuel fremtidig ansættelse ved Ringkøbing-Skjern Kommune, vil der være krav om anvendelse af dit private MitID til identitetssikring ved aktivering af IT-brugerkonto.
Medarbejderne i Ringkøbing-Skjern Kommune er vores vigtigste ressource
Vi understøtter det gode liv og væksten. Vi går efter de gode løsninger sammen med borgere, virksomheder og andre gode relationer.
Vores arbejde er båret af viden, som vi hele tiden udvikler. Vi lærer af enhver opgave - både som enkeltperson, team og organisation. Læring er en del af hverdagen.
Vi er og bliver rige på natur i Danmarks største kommune. Naturen er kilden til det gode liv og til at skabe vækst. Det går vi efter. Det lykkes, fordi vi forkæler ildsjælene og arbejder sammen på tværs.