Social og sundhedshjælper til Centerparken - Vil du også helst arbejde om aftenen?
Vær med til at skabe et hverdagsliv, der giver mening også når aftenen går på hæld.
Stillingen er til DIG;
- Der skaber hjemlighed, nærvær og livsglæde i aftentimerne
- Der ser værdien i tværfaglighed og rehabilitering
- Der arbejder med personcentreret omsorg og ser mennesket før opgaven
- Der har mod på at byde ind med idéer og et løsningsorienteret mindset
- Der har et skarpt blik for sundhedsfaglig kvalitet og dokumentation
- Der kommunikerer tydeligt og omsorgsfuldt
Hvem er vi:
Centerparken er plejecenter med 33 boliger og 16 ældreboliger. Vi har vores eget køkken.
Vi arbejder ud fra Ringkøbing- Skjern kommunes kerneopgave ”I fællesskab støtter vi det enkelte menneske i et meningsfyldt og værdigt liv".
Du bliver kollega med social og sundhedshjælpere, social og sundhedsassistenter, sygeplejersker, vagtplanlægger, servicemedarbejdere, ernæringsassistenter, køkkenleder, teknisk serviceleder og sekretær
Vi er uddannelsessted for social og sundhedselever.
Vi har et ergoterapeutteam tilknyttet alle plejecentre og et specialteam vi kan få hjælp og sparring fra.
Lige nu arbejder vi med at videre udvikle vores triage, morgenmøder og den personcentrede omsorg.
Kom og vær med til at få indflydelse på implementeringen af den nye ældrelov.
Stillingen:
- Timetal efter dit ønske
- Aftenvagt med weekendvagt i lige uger
- Du bliver en del af et plejecenter i udvikling
Det får du hos os:
- Struktureret introduktionsprogram, tilpasset dig og dine kompetencer
- Fællesskab
- Faglig udvikling og kompetenceløft
- Plads til kreativitet og nytænkning
- Fokus på trivsel og arbejdsmiljø
- Personcentret ledelse
” Jeg syntes det er godt at være aftenvagt da det passer godt til min fritid
På jobbet syntes jeg det giver flere situationer hvor man for mulighed for selvstændighed og følge tingene mere til dørs og det giver så også større ansvar.
Og som aften hjælper er det mere pleje og omsorg og mindre rengøring.
Endelig syntes jeg at det at der er færre på job, gør at alle er med i beslutninger for at nå hele vejen rundt og det giver en tættere samarbejde” Jan om hvorfor han godt kan lide at være social og sundhedshjælper i aftenvagt
Ansøgningsfrist d. 18.6
Vi indkalder løbende til samtaler – vi glæder os til at se din ansøgning. Du er også meget velkommen til at komme forbi til et uforpligtende kaffemøde med rundvisning
Ved spørgsmål kontakt endelig enhedsleder Bettina Birkkjær på 20713375 eller på bettina.birkkjaer@rksk.dk
Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Ansøg" nederst på siden. Vedhæft din ansøgning og dit CV samt relevante bilag i PDF eller DOC format.
Vi skal oplyse dig om, at ved eventuel fremtidig ansættelse ved Ringkøbing-Skjern Kommune, vil der være krav om anvendelse af dit private MitID til identitetssikring ved aktivering af IT-brugerkonto.
Medarbejderne i Ringkøbing-Skjern Kommune er vores vigtigste ressource
Vi understøtter det gode liv og væksten. Vi går efter de gode løsninger sammen med borgere, virksomheder og andre gode relationer.
Vores arbejde er båret af viden, som vi hele tiden udvikler. Vi lærer af enhver opgave - både som enkeltperson, team og organisation. Læring er en del af hverdagen.
Vi er og bliver rige på natur i Danmarks største kommune. Naturen er kilden til det gode liv og til at skabe vækst. Det går vi efter. Det lykkes, fordi vi forkæler ildsjælene og arbejder sammen på tværs.