Social- og Sundhedshjælper søges til Skjern Hjemmepleje
Har du lyst til at blive en del af et godt fællesskab, hvor trivsel og arbejdsmiljø vægtes højt?
Synes du det er spændende at blive udfordret fagligt på den gode måde?
Vil du være med til at skabe det gode liv med borgeren i centrum?
Så er det dig vi søger med opstart 1. maj 2026 eller efter aftale.
Som social- og sundhedshjælper kan vi tilbyde dig følgende:
- Medbestemmelse i forhold til timeantal og arbejdstider – balance mellem arbejdsliv og
privatliv
- En hverdag hvor humor og omsorg for både borgere og kolleger er i centrum
- En anerkendende og nærværende ledelse
- Mulighed for at deltage i sociale arrangementer med kolleger
- En mentorordning og et godt introduktionsforløb
- Høj faglighed med fokus på faglig sparring
- En hverdag, hvor dine kompetencer bringes i spil og udvikles
- Mulighed for uddannelse inden for dine interesseområder
Vi ønsker følgende af dig:
- Er uddannet social- og sundhedshjælper eller bliver det i nærmeste fremtid
- Har lyst til at blive en del af, og bidrage til det gode arbejdsmiljø
- Ønsker, sammen med kolleger, at give vores borgere et meningsfuldt og værdigt liv
- Har mod på at anvende og udvikle dine kompetencer
- Har kørekort
Har du lyst til at høre nærmere om stillingen, kan du kontakte enhedsleder
Lone Larsen på tlf. 2018 3167 eller mail lone.larsen@rksk.dk
Vi glæder os til at høre fra dig!
Løn- og ansættelsesvilkår ud fra gældende overenskomster.
Ansøgningsfrist 19.04.2026
Ansættelsessamtaler afholdes løbende
Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Ansøg" nederst på siden. Vedhæft din ansøgning og dit CV samt relevante bilag i PDF eller DOC format.
Vi skal oplyse dig om, at ved eventuel fremtidig ansættelse ved Ringkøbing-Skjern Kommune, vil der være krav om anvendelse af dit private MitID til identitetssikring ved aktivering af IT-brugerkonto.
Medarbejderne i Ringkøbing-Skjern Kommune er vores vigtigste ressource
Vi understøtter det gode liv og væksten. Vi går efter de gode løsninger sammen med borgere, virksomheder og andre gode relationer.
Vores arbejde er båret af viden, som vi hele tiden udvikler. Vi lærer af enhver opgave - både som enkeltperson, team og organisation. Læring er en del af hverdagen.
Vi er og bliver rige på natur i Danmarks største kommune. Naturen er kilden til det gode liv og til at skabe vækst. Det går vi efter. Det lykkes, fordi vi forkæler ildsjælene og arbejder sammen på tværs.