social og sundhedsassistent
🌼 Personcentrerede social- og sundhedsassistenter søges til Egvad Plejehjem
Vil du være med til at skabe et trygt, værdigt og meningsfuldt hverdagsliv for ældre?
Brænder du for nærvær, faglighed og et stærkt fællesskab? – og ved du, hvordan man får trivselskarret fyldt med tryghed, smil og glæde?
Så kan du blive vores nye kollega på Egvad Plejehjem i Tarm.
Om os
Egvad Plejehjem består af to afdelinger:
- For-Glem-Mig-Ej, vores skærmede demensafdeling med 20 beboere
- Kastaniebo, en somatisk afdeling med 21 beboere
Her arbejder vi tværfagligt – sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter og -hjælpere, pædagogisk assistent, ergoterapeut og medarbejdere med praktisk erfaring – alle med fælles fokus på personcentreret omsorg og trivsel i hverdagen.
Vi søger dig, der:
- Er uddannet social- og sundhedsassistent og brænder for arbejdet med ældre og/eller mennesker med demens
- Er fagligt nysgerrig, reflekteret og har lyst til at tage ansvar
- Skaber gode relationer og kommunikerer åbent og respektfuldt
- Er stabil, positiv og samarbejdsorienteret
- Ser værdien i at skabe ro, glæde og livskvalitet i små og store stunder
Vi tilbyder:
🌸 Et selvstændigt og meningsfuldt arbejde med stor indflydelse på hverdagen
🌸 Et varmt og rummeligt miljø, hvor vi passer på hinanden – både beboere og kollegaer
🌸 Et bredt tværfagligt samarbejde, hvor fagligheden vægtes højt
🌸 Et plejehjem, der arbejder aktivt med medarbejdertrivsel og udvikling
🌸 En grundig introduktion med mentorordning
🌸 Løbende faglig sparring og mulighed for kompetenceudvikling
🌸 Dokumentation i Nexus
Stillingen
- To faste stillinger som social- og sundhedsassistent
- 30 timer pr. uge (eller efter aftale)
- Blandede dag- og aftenvagter, hver 3. weekend
- Tiltrædelse: 1. december 2025 eller efter aftale
Praktisk information
Ansøgningsfrist: 15. november 2025
👉 Vi holder samtaler løbende, og opslaget lukkes, når de rette kandidater er fundet.
Har du spørgsmål, eller vil du høre mere, så kontakt:
Enhedsleder Anni B. Schøtt på 📞 20 72 31 78
eller
Gruppeleder Maria Larsen på 📞 20 91 11 96
Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Ansøg" nederst på siden. Vedhæft din ansøgning og dit CV samt relevante bilag i PDF eller DOC format.
Vi skal oplyse dig om, at ved eventuel fremtidig ansættelse ved Ringkøbing-Skjern Kommune, vil der være krav om anvendelse af dit private MitID til identitetssikring ved aktivering af IT-brugerkonto.
Medarbejderne i Ringkøbing-Skjern Kommune er vores vigtigste ressource
Vi understøtter det gode liv og væksten. Vi går efter de gode løsninger sammen med borgere, virksomheder og andre gode relationer.
Vores arbejde er båret af viden, som vi hele tiden udvikler. Vi lærer af enhver opgave - både som enkeltperson, team og organisation. Læring er en del af hverdagen.
Vi er og bliver rige på natur i Danmarks største kommune. Naturen er kilden til det gode liv og til at skabe vækst. Det går vi efter. Det lykkes, fordi vi forkæler ildsjælene og arbejder sammen på tværs.