Social og sundhedsassistent til Holmehusene
Vi får en ny borger pr 1. juni, derfor søger vi mere personale, så vil du gøre en forskel i hverdagen for voksne med erhvervet senhjerneskade? Så er det måske dig, vi søger som social- og sundhedsassistent til Holmehusene.
Om Holmehusene
Holmehusene er et botilbud for voksne borgere med erhvervet senhjerneskade. Vi arbejder med en rehabiliterende og helhedsorienteret tilgang, hvor vi har fokus på den enkelte borgers ressourcer, trivsel og livskvalitet. Vores 16 borgere er fordelt på tre huse og har behov for støtte til personlig pleje, omsorg og deltagelse i fællesskaber.
Om stillingen
Vi søger en engageret og fagligt dygtig social- og sundhedsassistent, der ønsker at indgå i et tværfagligt samarbejde omkring borgerne. Stillingen indebærer mulighed for 12-timers vagter samt arbejde hver 3. weekend.
Dine opgaver vil bl.a. være:
- Pleje og omsorg med udgangspunkt i den enkelte borgers behov
- Støtte til daglige aktiviteter og rehabiliterende indsatser
- Medicinhåndtering og sundhedsfaglige opgaver
- Dokumentation og opfølgning på handleplaner
- Samarbejde med kolleger, pårørende og eksterne samarbejdspartnere
Vi forventer, at du:
- Er uddannet social- og sundhedsassistent
- Har interesse for eller erfaring med borgere med senhjerneskade
- Arbejder struktureret og ansvarligt
- Er empatisk, nærværende og tydelig i din kommunikation
- Kan arbejde både selvstændigt og i team
Vi tilbyder:
- Et meningsfuldt arbejde med fokus på høj faglighed
- Engagerede og dygtige kolleger
- Mulighed for faglig og personlig udvikling, samt efter uddannelse
- Fleksible arbejdstider, herunder 12-timers vagter
- En arbejdsplads med fokus på trivsel og godt arbejdsmiljø
Ansøgning
Lyder stillingen som noget for dig, så send din ansøgning og CV hurtigst muligt.
Ansøgningsfrist: 20.05.2026 kl. 12.00
Samtaler afholdes løbende
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte daglig leder Jakob Michalsen på tlf. 20 58 39 51 (kl. 8-16).
Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Ansøg" nederst på siden. Vedhæft din ansøgning og dit CV samt relevante bilag i PDF eller DOC format.
Vi skal oplyse dig om, at ved eventuel fremtidig ansættelse ved Ringkøbing-Skjern Kommune, vil der være krav om anvendelse af dit private MitID til identitetssikring ved aktivering af IT-brugerkonto.
Medarbejderne i Ringkøbing-Skjern Kommune er vores vigtigste ressource
Vi understøtter det gode liv og væksten. Vi går efter de gode løsninger sammen med borgere, virksomheder og andre gode relationer.
Vores arbejde er båret af viden, som vi hele tiden udvikler. Vi lærer af enhver opgave - både som enkeltperson, team og organisation. Læring er en del af hverdagen.
Vi er og bliver rige på natur i Danmarks største kommune. Naturen er kilden til det gode liv og til at skabe vækst. Det går vi efter. Det lykkes, fordi vi forkæler ildsjælene og arbejder sammen på tværs.