Social og sundhedsassistent søges til fast aftenvagt, på Åstedparken ældrecenter.
Vores dygtige Social og sundhedsassistent søger videre på sygeplejerskeuddannelse, så vi mangler en til vores dejlige team.
Er du social- og sundhedsassistent med hjertet på rette sted – og brænder du for at støtte ældre i et liv med selvbestemmelse, værdighed og nærvær, som den nye ældrelov understøtter?
Så kan det meget vel være dig, vi søger til en fast aftenvagt på 30 timer om ugen med arbejde hver 2. weekend fra 1. februar 2026.
Hvem er vi?
Vi er et lille, varmt og hjemligt plejehjem, hvor relationer, faglighed og respekt for beboernes ønsker går hånd i hånd. Den nye ældrelovs fokus på medbestemmelse, sammenhæng og kvalitet i hverdagen er en naturlig del af vores tilgang.
Her er der plads til humor, faglig sparring og et arbejdsmiljø, hvor vi hjælper hinanden og skaber trygge rammer for både beboere og medarbejdere.
Du får desuden mulighed for at have indflydelse på tilrettelæggelsen af dine helligdage inden for fleksible rammer.
Vi søger dig, der:
- Er uddannet social- og sundhedsassistent.
- Arbejder selvstændigt og med høj faglighed, da i er 2 personaler om aftenen.
- Bidrager til et positivt samarbejde og et stærkt kollegafællesskab, hvilket er vigtigt for os.
- Evner at skabe tryghed og værdifulde relationer til beboerne.
- Er fleksibel og trives med aftenvagt og fast weekendvagt hver 2. weekend.
Dine opgaver vil bl.a. være at:
- Sikre pleje og omsorg af høj kvalitet – med fokus på beboernes ønsker, ressourcer og selvbestemmelse.
- Medvirke til at planlægge og tilrettelægge beboernes dagligdag på en måde, der styrker kontinuitet og trivsel.
- Skabe nærvær, tryghed og meningsfulde aktiviteter i aftentimerne.
- Indgå i et tværfagligt samarbejde, hvor vi arbejder helhedsorienteret omkring den enkelte.
Vi tilbyder dig:
- Et meningsfuldt job med tæt kontakt til beboerne og mulighed for at gøre en reel forskel i deres hverdag.
- Faglig sparring, udvikling og et engageret team, der arbejder efter ældrelovens værdier om kvalitet, nærhed og gode relationer.
- En arbejdsplads, hvor vi løfter i flok og passer på hinanden.
Er det dig, vi mangler?
Send din ansøgning og dit CV til os hurtigst muligt – vi indkalder løbende til samtaler, indtil vi har fundet den rette kollega.
Løn- og ansættelsesvilkår:
Efter gældende overenskomst mellem KL og FOA samt principperne for Ny Løn.
Vil du vide mere?
Kontakt enhedsleder Tanja Gejl Hansen på tlf. 21 78 87 34 eller mail tanja.hansen@rksk.dk.
Vi giver gerne en kop kaffe og en rundvisning – så tøv ikke med at kontakte os.
Vi glæder os til at byde dig velkommen i vores team – og til sammen at skabe gode og nærværende aftener for vores beboere.
Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Ansøg" nederst på siden. Vedhæft din ansøgning og dit CV samt relevante bilag i PDF eller DOC format.
Vi skal oplyse dig om, at ved eventuel fremtidig ansættelse ved Ringkøbing-Skjern Kommune, vil der være krav om anvendelse af dit private MitID til identitetssikring ved aktivering af IT-brugerkonto.
Medarbejderne i Ringkøbing-Skjern Kommune er vores vigtigste ressource
Vi understøtter det gode liv og væksten. Vi går efter de gode løsninger sammen med borgere, virksomheder og andre gode relationer.
Vores arbejde er båret af viden, som vi hele tiden udvikler. Vi lærer af enhver opgave - både som enkeltperson, team og organisation. Læring er en del af hverdagen.
Vi er og bliver rige på natur i Danmarks største kommune. Naturen er kilden til det gode liv og til at skabe vækst. Det går vi efter. Det lykkes, fordi vi forkæler ildsjælene og arbejder sammen på tværs.