Skjernåskolen og Specialbørnehaven søger nye pædagogmedhjælpere pr. 1. august 2026
1 pædagogmedhjælper til indskolingen på 37 timer
1 pædagogmedhjælper til B3 enheden på 37 timer
1 pædagogmedhjælper til Specialbørnehaven på 37 timer
Skjernåskolen er en specialskole i Ringkøbing-Skjern Kommune, som formidler specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand til elever med generelle indlæringsvanskeligheder, funktionsnedsættelser, autisme og ADHD.
Se de nærmere beskrivelser af enhederne på vores hjemmeside; https://skjernaaskolen.aula.dk/hvem-er-vi
Vi forventer, at du som pædagogmedhjælper:
- bidrager aktivt til det professionelle fællesskab og kan indgå i dialog og sparring med kolleger om elevernes trivsel, læring og udvikling
- deltager i planlægning og gennemførelse af SFO-aktiviteter i samarbejde med pædagoger og øvrige kolleger – med udgangspunkt i elevernes forudsætninger og interesser
- er opmærksom på elevernes udvikling og støtter dem i deres næste skridt i tæt samarbejde med teamet
- medvirker til at skabe en forudsigelig og tydelig struktur for eleverne, hvor relationer og tryghed er i fokus – både i undervisningen og i SFO-tiden
- møder eleverne med en anerkendende, ressourcerettet tilgang og bidrager positivt til samarbejdet i teamet
- kan støtte elever i udfordrende situationer og bidrage til en konfliktnedtrappende tilgang med nysgerrighed på elevernes handlinger og behov
Der søges på en skole, hvor vi kontinuerligt udvikler vores undervisning og pædagogiske tilgang, med udgangspunkt i Ringkøbing-Skjern Kommunes fælles Børne- og ungesyn, Low Arousal og vores fælles pædagogiske platform https://skjernaaskolen.aula.dk/indsatsomraader
Kerneopgaven på Skjernåskolen er, at sikre alle vores børn og unge en lærende og udviklende hverdag. Ledelsesteamet understøtter fagpersonalet og skaber de bedst mulige vilkår for udførsel af kerneopgaven blandt andet gennem supervision, pitstop og elevkonferencer. Vi underviser ud fra elevernes forudsætninger, hvor vi har fokus på elevernes læring og udvikling gennem synlige og målbare mål for undervisningen. Vi har tydelige normer for vores virke som skole, og arbejder ud fra en anerkendende tilgang til børnene og deres forældre. Vi har den sociale kapital på dagsordenen i vores organisation, for at understøtte det gode arbejdsmiljø.
Vi er organiseret i enheder, hvor vi arbejder tværfagligt i professionelle lærende fællesskaber. Vi har tilrettelagt vores hverdag med mulighed for både individuel og fælles forberedelse gennem planlagt mødevirksomhed. Vi tilbyder fleksible arbejdsvilkår, hvor der blandt andet er mulighed for at placere noget af sin arbejdstid derhjemme efter nærmere aftale.
I tilknytning til undervisningsdelen er der oprettet en selvstændig skolefritidsordning, og i forbindelse hermed en klub for overbygningens elever. Skolen har fællesledelse med Specialbørnehaven og den Særligt Tilrettelagte Ungdomsuddannelse/STU-huset i Tarm. Enhederne arbejder i det daglige sammen om børnenes udvikling. Der er ca. 130 børn og unge i alderen 0-25 år og 100 ansatte i hele organisationen.
Forud for endelig ansættelse indhenter Ringkøbing-Skjern Kommune referencer. Der bliver indhentet børneattest på den der ansættes. Løn- og ansættelsesvilkår forhandles på overenskomstvilkår.
Ansøgningsfristen er torsdag den 21. maj 2026
Ansættelsessamtaler finder sted fredag den 29. maj kl. 11.00 - 14.00
Yderligere oplysninger fås ved henvendelse til:
Pædagogisk afdelingsleder indskoling og Specialbørnehaven Majbritt Lomholt 2498 9154 majbritt.lomholt@rksk.dk
Pædagogisk afdelingsleder B3 Heidi Uhre Christiansen 2556 4156 heidi.christiansen@rksk.dk
Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Ansøg" nederst på siden. Vedhæft din ansøgning og dit CV samt relevante bilag i PDF eller DOC format.
Vi skal oplyse dig om, at ved eventuel fremtidig ansættelse ved Ringkøbing-Skjern Kommune, vil der være krav om anvendelse af dit private MitID til identitetssikring ved aktivering af IT-brugerkonto.
Medarbejderne i Ringkøbing-Skjern Kommune er vores vigtigste ressource
Vi understøtter det gode liv og væksten. Vi går efter de gode løsninger sammen med borgere, virksomheder og andre gode relationer.
Vores arbejde er båret af viden, som vi hele tiden udvikler. Vi lærer af enhver opgave - både som enkeltperson, team og organisation. Læring er en del af hverdagen.
Vi er og bliver rige på natur i Danmarks største kommune. Naturen er kilden til det gode liv og til at skabe vækst. Det går vi efter. Det lykkes, fordi vi forkæler ildsjælene og arbejder sammen på tværs.