Ringkøbing-Skjern Kommune søger pr. 1. september 2025 to kontorelever med speciale i offentlig administration
Er du klar til en spændende start på din karriere? Bliv en del af Ringkøbing-Skjern Kommune, hvor vi hjælper dig med at nå dine mål!
I løbet af din elevtid får du lov til at snuse til flere områder i organisationen. Du vil blandt andet opleve den mere borgernære kontakt i fagområderne, mens du i stabene vil opleve, hvordan hjulene bagved er med til at støtte op om den gode sammenhæng. Fælles for alle områderne er, at vi er her for borgerne.
Vi søger dig, der er klar til at lære, tage ansvar og blive en del af en organisation i konstant udvikling. Derfor forventer vi, at du er…
- selvstændig
- nysgerrig
- engageret
- fleksibel
- udadvendt
- god til at kommunikere
Samtidig kan du godt lide...
- udfordringer
- at have og tage ansvar
- alsidigt arbejde
- at arbejde i teams
- mange og forskellige kolleger
Du har bestået eller forventer at bestå...
- EUX inden for kontor
- STX, HF eller HTX suppleret med et grundforløb på 5 uger
- HHX
- HG med adgangskrav til kontor med speciale i offentlig administration
Som elev hos os får du til gengæld et veltilrettelagt uddannelsesforløb, hvor du får lov til at snuse til flere områder i organisationen. Du vil få mulighed for at udvikle både personlige og faglige kompetencer undervejs. Som 1.årselev vil din månedsløn være på 16.222,44 kr., og hvis du er over 25 år, får du 24.591,54 kr.
Du bliver tilknyttet Uddannelsescenter Holstebro i forbindelse med dit skoleforløb. Skolen arrangerer studietur til Bruxelles, og vi er stolte af, at vi kan sende vores elever med på en yderst spændende og indholdsrig tur. Her får du lov til at lære mere om den politiske opbygning i EU, og hvordan dette påvirker vores dagligdag i kommunerne.
Hvis du vil vide mere om at være elev ved Ringkøbing-Skjern Kommune, kan du læse mere på www.rksk.dk/kontorelever. Du kan også kontakte uddannelsesansvarlig Cecilie Bonnerup Nielsen på telefon 99741119 eller kontorelev Ann Elisabeth Tharbensen på telefon 99742961.
Er du i tvivl, om din uddannelse er adgangsgivende, kan du spørge din studievejleder eller kontakte nærmeste erhvervsskole.
Du søger stillingen via rksk.dk – ledige jobs. Vedhæft din ansøgning, cv og uddannelsesbevis, hvis du har afsluttet uddannelse eller standpunkts- og terminskarakterer, hvis du forventer at afslutte din uddannelse i sommeren 2025.
Ansøgningsfristen er den 17. februar 2025. Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler den 20. og 21. februar 2025.
Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Ansøg" nederst på siden. Vedhæft din ansøgning og dit CV samt relevante bilag i PDF eller DOC format.
Vi skal oplyse dig om, at ved eventuel fremtidig ansættelse ved Ringkøbing-Skjern Kommune, vil der være krav om anvendelse af dit private MitID til identitetssikring ved aktivering af IT-brugerkonto.
Medarbejderne i Ringkøbing-Skjern Kommune er vores vigtigste ressource
Vi understøtter det gode liv og væksten. Vi går efter de gode løsninger sammen med borgere, virksomheder og andre gode relationer.
Vores arbejde er båret af viden, som vi hele tiden udvikler. Vi lærer af enhver opgave - både som enkeltperson, team og organisation. Læring er en del af hverdagen.
Vi er og bliver rige på natur i Danmarks største kommune. Naturen er kilden til det gode liv og til at skabe vækst. Det går vi efter. Det lykkes, fordi vi forkæler ildsjælene og arbejder sammen på tværs.