Pædagog til vuggestue – 37 timer ugentligt
Stillingen er en fuldtidsstilling på 37 timer men med mulighed for lavere timetal hvis dette ønskes.
Forventet start er d. 1/6 2026.
Brænder du for arbejdet med de mindste børn, og trives du i naturskønne omgivelser? Så er det måske dig, vi søger!
Vi søger en engageret og nærværende pædagog til en 37 timers stilling i vores vuggestue med mulighed for lavere timetal. Hos os bliver du en del af en institution, hvor trivsel, udvikling og udeliv er i centrum.
Om os
Vores institution er beliggende i virkelig skønne naturomgivelser, som vi aktivt bruger i hverdagen. Vi holder til i en tidligere skole, der er gennemgribende renoveret, og som i dag danner rammen om lyse, indbydende og funktionelle læringsmiljøer.
Derudover har vi store udearealer, som vi benytter i høj grad – både til leg, læring og nærvær.
Vi prioriterer at udvikle og udfordre børnenes sprog højt.
Vi vægter udeliv højt og er ude hele året rundt.
I Nr. Vium børnehus arbejder vi ud fra en anerkendende, ressource fokuseret og inkluderende tankegang. Ringkøbing Skjern kommunes børn og familiepolitik, herunder det fælles børn- og unge syn danner grundlag for vores pædagogiske arbejde sammen med dagtilbudsloven.
Vi er en del af Nr. Vium-Troldhede helheden, som består af skole og to børnehuse.
Forventninger til dig:
Du er vild med at være sammen med børn
Du er pligtopfyldende og fleksibel
Du er nysgerrig og lærelysten af natur
Du er samarbejdsvillig og en god kollega
Du er initiativrig og kan have mange bolde i luften
Du har interesse og kompetencer indenfor fx udeliv, bevægelse og musik og kan anvende det aktivt i samværet med børnene
Du er nærværende, rolig og omsorgsfuld i dit arbejde med børnene
Du formår i tæt samarbejde med kolleger og forældre at skabe rammen for ”Et godt lærested og et trygt værested for børnene”.
Du er mødestabil.
Løn- og ansættelsesvilkår vil være efter gældende overenskomst.
Der indhentes børneattest og straffeattest skal rekvireres ved ansættelse.
Du er velkommen til at kontakte dagtilbudsleder Morten Blom på tlf.: 60192336 for yderligere oplysninger.
Se evt. vores hjemmeside: nrviumtroldhedehelhed.rksk.dk
Ansøgningsfrist 20 april 2026
Ansættelsessamtaler i uge 17.
Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Ansøg" nederst på siden. Vedhæft din ansøgning og dit CV samt relevante bilag i PDF eller DOC format.
Vi skal oplyse dig om, at ved eventuel fremtidig ansættelse ved Ringkøbing-Skjern Kommune, vil der være krav om anvendelse af dit private MitID til identitetssikring ved aktivering af IT-brugerkonto.
Medarbejderne i Ringkøbing-Skjern Kommune er vores vigtigste ressource
Vi understøtter det gode liv og væksten. Vi går efter de gode løsninger sammen med borgere, virksomheder og andre gode relationer.
Vores arbejde er båret af viden, som vi hele tiden udvikler. Vi lærer af enhver opgave - både som enkeltperson, team og organisation. Læring er en del af hverdagen.
Vi er og bliver rige på natur i Danmarks største kommune. Naturen er kilden til det gode liv og til at skabe vækst. Det går vi efter. Det lykkes, fordi vi forkæler ildsjælene og arbejder sammen på tværs.