Lærer til Nr.Vium-Troldhede Skole
På Nr.Vium-Troldhede skole søger vi en lærer med tiltrædelse pr. 1. august 2026. Stillingen er på 30 timer pr. uge.
Undervisningen vil både være i indskolingen og mellemtrinnet, og de primære fag er dansk, matematik og billedkunst. Ligeledes vil der være enkelte lektioner i engelsk, kristendom og historie.
Vi søger en udadvendt, engageret, mødestabil person, der elsker at arbejde med børn. Du skal være god til at samarbejde, da meget arbejde hos os foregår i teams.
Vi forventer, at du er fagligt dygtig, reflekterende og tydelig og har en anerkendende tilgang til børnene. Samtidig er du god til at opbygge relationer og har øje for det enkelte barns udvikling og trivsel – såvel som trivslen i klassen som helhed.
Vi forventer ligeledes, du er uddannet lærer, og det er et meget stort plus, hvis du har linjefag i dansk, matematik og billedkunst.
Nr.Vium-Troldhede Skole er en lille folkeskole med elever fra 0. til 6.klasse. Skolen er beliggende i naturskønne omgivelser i den sydlige del af Ringkøbing-Skjern Kommune.
Hos os er der højt til loftet, og vi elsker at tænke ud af boksen. Hver fredag har vi fx tværfaglig undervisning, hvor der arbejdes med alt mellem himmel og jord, og ofte er der ture ud af huset eller gæstelærere på besøg.
Vi betegner os selv som en almindelig folkeskole med et særligt præg.
Ansøgning senest d. 20. maj 2026. Samtaler afholdes i uge 22.
For mere information kontakt gerne skoleleder Dorthe Degnbol, tlf: 99 74 26 51 / 25 88 44 39
Eller mail: dorthe.degnbol@rksk.dk
Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Ansøg" nederst på siden. Vedhæft din ansøgning og dit CV samt relevante bilag i PDF eller DOC format.
Vi skal oplyse dig om, at ved eventuel fremtidig ansættelse ved Ringkøbing-Skjern Kommune, vil der være krav om anvendelse af dit private MitID til identitetssikring ved aktivering af IT-brugerkonto.
Medarbejderne i Ringkøbing-Skjern Kommune er vores vigtigste ressource
Vi understøtter det gode liv og væksten. Vi går efter de gode løsninger sammen med borgere, virksomheder og andre gode relationer.
Vores arbejde er båret af viden, som vi hele tiden udvikler. Vi lærer af enhver opgave - både som enkeltperson, team og organisation. Læring er en del af hverdagen.
Vi er og bliver rige på natur i Danmarks største kommune. Naturen er kilden til det gode liv og til at skabe vækst. Det går vi efter. Det lykkes, fordi vi forkæler ildsjælene og arbejder sammen på tværs.