Familierådgivningen søger socialrådgiver til Anbringelses- og Hjemgivelsesteamet
Har du lyst til at arbejde som myndighedsrådgiver for børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet, så er det lige præcis dig, vi mangler!
Familierådgivningen består af flere forskellige teams, som alle har fokus på børn og unge med særlige behov, eller hvor det må antages, at der kan være et behov for støtte. Et af disse teams er Anbringelses- og Hjemgivelsesteamet, hvor vi har en spændende ledig stilling til besættelse.
Anbringelses- og Hjemgivelsesteamet
Anbringelses- og Hjemgivelsesteamet består, udover dig, af fem andre myndighedsrådgivere og en teamleder.
Herudover har vi i afdelingen fagkonsulenter, der understøtter teamet, og teamet får desuden sekretariatsbistand af Sekretariatet i Børn og Familie.
Anbringelses- og Hjemgivelsesteamets arbejdsopgaver er blandt andet opfølgning på og tilsyn med kommunens anbragte børn og unge, unge i ungdomssanktioner, indstillinger til børn- og ungeudvalget samt Ungdomskriminalitetsnævnet, tillæg til børnefaglige undersøgelser og tværfagligt samarbejde med både interne og eksterne samarbejdspartnere. Arbejdsopgaverne omfatter også børnesamtaler, forældresamarbejde, samarbejde med plejefamilier og institutioner m.fl., og der arbejdes ud fra kommunens anbringelses- og hjemgivelsesstrategi, herunder Styrket Match som metode.
Vi tilbyder
- En varieret og udfordrende arbejdsdag, hvor tingene kan gå hurtigt, og ikke to dage er ens.
- Et tæt arbejdsfællesskab med fagligt dygtige kollegaer, der hjælper hinanden.
- Et socialfagligt samarbejde i teamet, med fagkonsulent og teamleder. Det betyder helt konkret, at du ikke står alene med selve sagsbehandlingsarbejdet, men vil få tæt og relevant individuel sparring.
- Et konstruktivt og ordentligt arbejdsmiljø, hvor der er opmærksomhed på individuel trivsel, men i høj grad også samlet trivsel i teamet og tværfagligt i organisationen.
- En høj vægtning af faglig kvalitet og udvikling, herunder jævnlige sagsgennemgange og sparringsforløb med teamleder.
- Indflydelse og ansvar i den daglige planlægning af sagsbehandlingen.
- En høj faglighed med fokus på mål, metodeudvikling, etik og retssikkerhed.
- Deltagelse i gruppesupervision.
- Et arbejdsfællesskab med stor åbenhed og tillid til hinanden. En arbejdsplads, hvor vi spiller hinanden gode.
- Individuelt tilrettelagt oplæringsforløb, hvor du de første 3 måneder er tilknyttet en mentor fra teamet.
- En aktivitetsbaseret arbejdspladsindretning, som betyder, at vi flytter os rundt imellem hinanden og arbejder i de zoner, der passer til opgaven eller aktiviteten.
- Røgfri arbejdstid fra 1. august 2021.
Vi drømmer om en ny kollega, som
- Er uddannet socialrådgiver
- Har interesse for såvel de sociale som de økonomiske aspekter i anbringelsessager
- Kan bevare overblikket og navigere med flere bolte i luften.
- Er i stand til at bevare roen i akutte og konfliktfyldte situationer.
- Arbejder med respekt for lovgivning og interne retningslinjer samt med fokus på inddragelse af borger og netværk.
- Er ordentlig, nysgerrig, engageret og omstillingsparat - selv når det går stærkt.
- Har fokus på muligheder og ressourcer, både i det konkrete sagsarbejde og i forhold til kolleger.
- Har kendskab til Barnets Lov, og gerne til relateret lovgivning, der har betydning for den konkrete sagsbehandling.
- Gerne har faglig relevant erfaring i myndighedsarbejdet med børn og unge.
- Har tydelige mundtlige og skriftlige kompetencer og evner at formidle informationer.
- Kan arbejde både struktureret, selvstændigt, teambaseret samt tværfagligt.
- Ved, at administrativt arbejde er en stor del af jobbet – og trives med det.
- Har kendskab til DUBU
- Er en omsorgsfuld kollega, der meget gerne har humor, og har fokus på, at vi spiller hinanden gode.
Arbejdssted: Børn og Familie, Dyrvigsvej 9, 6920 Videbæk
Børneattest og straffeattest indhentes ved indstilling til ansættelse.
Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Ansøg" nederst på siden senest søndag den 3. august 2025. Vedhæft din ansøgning og dit CV samt relevante bilag i PDF eller DOC format.
Tirsdag den 5. august 2025 udvælger ansættelsesudvalget kandidater til samtale. Indkaldelse sker herefter via mail eller pr. telefon.
Samtalerne afholdes fredag den 8. august 2025 på Dyrvigsvej 9, 6920 Videbæk.
Stillingen er på fuld tid og uden tidsbegrænsning.
Løn- og ansættelsesvilkår forhandles på overenskomstvilkår.
Tiltrædelse pr. 1. oktober 2025
Yderligere oplysninger fås ved henvendelse til:
Teamleder for Anbringelses- og Hjemgivelsesteamet, Sisi Ploug Pedersen Mobil 20182892
Vi skal oplyse dig om, at ved eventuel fremtidig ansættelse ved Ringkøbing-Skjern Kommune, vil der være krav om anvendelse af dit private MitID til identitetssikring ved aktivering af IT-brugerkonto.
Medarbejderne i Ringkøbing-Skjern Kommune er vores vigtigste ressource
Vi understøtter det gode liv og væksten. Vi går efter de gode løsninger sammen med borgere, virksomheder og andre gode relationer.
Vores arbejde er båret af viden, som vi hele tiden udvikler. Vi lærer af enhver opgave - både som enkeltperson, team og organisation. Læring er en del af hverdagen.
Vi er og bliver rige på natur i Danmarks største kommune. Naturen er kilden til det gode liv og til at skabe vækst. Det går vi efter. Det lykkes, fordi vi forkæler ildsjælene og arbejder sammen på tværs.