Måske er det lige dig vi mangler?
Vi søger 2 pædagogmedhjælpere i Solstrålen Tarm. Stillingerne ønskes besat a. august 2026. Stillingerne er på 35-37 timer. Skriv gerne i ansøgningen om du ønsker vuggestue eller børnehave.
I Solstrålen er der aktuelt omkring 69 børn indskrevet. Børnene er fordelt på 2 børnehavegrupper og 2 vuggestuegrupper. Solstrålen udgør sammen med Klatretræet og Dagplejen i Tarm enheden ”Tarm Dagtilbud”.
I Solstrålen arbejdes der ud fra Ringkøbing-Skjern Kommunes fælles børne- og ungesyn. Der arbejdes ud fra en systemisk, anerkendende og ressourcefokuseret tilgang, og vi bestræber os blandt mange ting på, at alle børn oplever sig set, hørt, forstået og taget alvorligt. Læs evt. mere herom på Ringkøbing-Skjern Kommunes hjemmeside https://www.rksk.dk/om-kommunen/raad-naevn-syn-og-kommissioner/boerne-og-ungesyn
Vi arbejder med udgangspunkt i den styrkede pædagogiske læreplan, og vi anvender KIDS som redskab til evaluering og kvalitetsudvikling.
Vi lykkes, når børnene oplever, at vi skaber hverdage, hvor venskaber, trivsel og udvikling bliver til gennem leg, aktiviteter, relationer og gode fysiske omgivelser.
Din profil:
Vi kan tilbyde en arbejdsplads hvor:
Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.
Yderligere information:
Dagtilbudsleder Sabina Weiland tlf. 61812166.
Der indhentes børneattest på den, der ansættes.
Ansøgningsfrist:
Torsdag den 18. juni 2026. Ansættelsesudvalget mødes og udvælger kandidater umiddelbart herefter.
Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Ansøg" nederst på siden. Vedhæft din ansøgning og dit CV samt relevante bilag i PDF eller DOC format.
Vi skal oplyse dig om, at ved eventuel fremtidig ansættelse ved Ringkøbing-Skjern Kommune, vil der være krav om anvendelse af dit private MitID til identitetssikring ved aktivering af IT-brugerkonto.
Medarbejderne i Ringkøbing-Skjern Kommune er vores vigtigste ressource
Vi understøtter det gode liv og væksten. Vi går efter de gode løsninger sammen med borgere, virksomheder og andre gode relationer.
Vores arbejde er båret af viden, som vi hele tiden udvikler. Vi lærer af enhver opgave - både som enkeltperson, team og organisation. Læring er en del af hverdagen.
Vi er og bliver rige på natur i Danmarks største kommune. Naturen er kilden til det gode liv og til at skabe vækst. Det går vi efter. Det lykkes, fordi vi forkæler ildsjælene og arbejder sammen på tværs.