Vi søger en dagplejepædagog

Vi søger en dagplejepædagog på 37 timer til Ringkøbing-Skjern Kommune pr. 1 august 2024. Som vores nye dagplejepædagog bliver du en del af et godt og glad team med 4 dagplejepædagoger samt kollegaer i vores afdeling Dagtilbud og undervisning. Vi er faglige velfunderet og vægter udvikling højt. 

Du vil blive tilknyttet vores dagplejedistrikt i Ringkøbing og Tim/Stadil Vedersø, hvor din primære arbejdstid vil ligge. Foruden det vil du have en administrativ plads på vores fælles kontor i Videbæk. 
 

Det er vigtigt at understrege, at din ansættelse er i hele Ringkøbing-Skjern, således er dit distrikt ikke ”låst til dig”.  


Vi søger en faglig dygtig dagplejepædagog, som kan være med til at fortsætte vores stærke arbejde med at skabe udviklende og trygge dagplejemiljøer, hjemme hos den enkelte dagplejer og i legestuerne, hvor de mødes. 

Stillingen er alsidig og Din hverdag vil være fyldt med alt fra morgenvagter, telefonsamtaler, vejledningsbesøg, tilsynsbesøg, deltagelse i legestuer, personalemøder, sparring med kollegaer og ledere, gæsteplaceringer og andre administrative opgaver.


Du skal være god til at strukturere dit arbejde og skabe overblik, samt formå at kombinere drift og udvikling på en hensigtsmæssig måde.


Du skal have egen bil til rådighed, og du indgår i den kommunale morgenvagt for hele dagplejen og skal være indstillet på 2-4 morgenvagter om måneden. 

Din hverdag vil være fyldt med alt fra Pædagogisk sparring/vejledning og tilsyn, møder med tværfaglige samarbejdspartner til administrative arbejdsopgaver.

 

Kvalifikationer:

  • Du er uddannet pædagog og har meget gerne erfaring med 0-6 års området 
  • Du er pædagogisk velfunderet, og du kan være med til at skabe faglig udvikling i dagplejen, dels i samarbejdet med den enkelte, i legestuegruppen og i de mødefora vi har. 
  •  for hele dagplejegruppen
  • Som person skal du have en anerkendende tilgang og samtidig formå at sætte retning, føre tilsyn og være vejleder
  • Som dagplejepædagog deltager du i ansættelse og godkendelse af dagplejere
  • Du har erfaring med forældresamarbejde og kan imødekomme forældrenes ønsker og forskellighed
  • Du er pligtopfyldende og loyal
  • Du har en professionel tilgang til jobbet som dagplejepædagog. 
  • Kender du tilsynsmodellen KIDS er det en fordel, men ikke et krav

 

Vi tilbyder:     

  • En attraktiv arbejdsplads, hvor trivsel, selvstændighed og medansvar er vigtigt i arbejdet
  • Dagplejere, der brænder for deres arbejde
  • Sparring og tæt samarbejde med nærmeste leder og de øvrige dagplejepædagoger i Ringkøbing-Skjern Kommune

 

Ansættelsesvilkår:

Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem Ringkøbing-Skjern Kommune og FOA. 

Du er velkommen til at få yderligere oplysninger om jobbet ved henvendelse til Anne Marie Jeppesen, mobil: 24 47 80 24.

 
Ansøgningsfristen er onsdag d. 5. juni 2024.

Der afholdes ansættelsessamtaler mandag d. 17. juni 2024. 

 

Der indhentes børneattest på den, der ansættes. 


Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Ansøg" nederst på siden. Vedhæft din ansøgning og dit CV samt relevante bilag i PDF eller DOC format.

 

Medarbejderne i Ringkøbing-Skjern Kommune er vores vigtigste ressource

Vi understøtter det gode liv og væksten. Vi går efter de gode løsninger sammen med borgere, virksomheder og andre gode relationer.

Vores arbejde er båret af viden, som vi hele tiden udvikler. Vi lærer af enhver opgave - både som enkeltperson, team og organisation. Læring er en del af hverdagen.

Vi er og bliver rige på natur i Danmarks største kommune. Naturen er kilden til det gode liv og til at skabe vækst. Det går vi efter. Det lykkes, fordi vi forkæler ildsjælene og arbejder sammen på tværs.

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Frist:
Kontaktperson:
Didde Boni Sandager Distriktsleder
Arbejdstid: Fuldtid
Stillingskategori: Undervisning, Børn & Unge
Kontakt kommunen
Ringkøbing-Skjern Kommune
Ved Fjorden 6
6950 Ringkøbing
post@rksk.dk
Cvr.nr: 29 18 96 09