Teamleder til nyetableret Trænings- og Rehabiliteringsteam

Har du lyst til at kombinere personaleledelse med faglig udvikling i en organisation i forandring? Så søger vi en teamleder til vores nyetablerede Trænings- og Rehabiliteringsteam.

Stillingen er en fast stilling på 37 timer ugentligt med tiltrædelse den 1. marts 2026 og med base på Sundhedscenter Vest i Tarm. Der må påregnes opgaver på flere af kommunens matrikler.

Genoptrænings- og Rehabiliteringsafdelingen vil fra maj 2026 bestå af to teams: ét team, der varetager genoptræning i henhold til Sundhedsloven, og ét team, der varetager træning og rehabilitering i henhold til Ældreloven. Afdelingen vil være organiseret med én ledende terapeut og to teamledere.

Ældrereformen

Alle kommuner er i gang med at implementere den nye Ældrelov – herunder Ringkøbing-Skjern Kommune, hvor vi etablerer en ny teamstruktur. Som kommende teamleder får du en central rolle i at omsætte de nye principper til konkrete retningslinjer og arbejdsgange.

Trænings- og rehabiliteringsterapeuter tilknyttes faste teams med fokus på træning og rehabilitering i henhold til Ældreloven. Det nye team på Sundhedscenter Vest består af ni ergo- og fysioterapeuter, som hver tilknyttes 2–3 teams under Helhedsplejen og samarbejder tæt med de tværfaglige teams.

Om os

Genoptrænings- og Rehabiliteringsafdelingen er en dynamisk enhed under Sundhed og Omsorg på Sundhedscenter Vest med base i Tarm og Ringkøbing. Vi er engagerede medarbejdere, der brænder for faglig udvikling, kvalitet i opgaveløsningen og et sundt arbejdsmiljø. Som en del af vores onboarding tilbydes alle nyansatte en mentor, der understøtter en tryg og professionel opstart.

Vores arbejde tager afsæt i kerneopgaven:
“I fællesskab støtter vi det enkelte menneske i et værdigt og meningsfyldt liv” – og denne forståelse er styrende for både vores faglige praksis, samarbejde og mødet med borgeren.

Se mere på www.sundhedscenter-vest.dk

Dine opgaver som teamleder

Som teamleder får du en central rolle i den faglige og organisatoriske udvikling af teamet og Genoptrænings- og Rehabiliteringsafdelingen. Dine opgaver omfatter blandt andet:

  • Faglig ledelse og udvikling af teamet, herunder sparring, feedback og facilitering af videndeling.
  • Personaleledelse i samarbejde med den ledende terapeut, herunder opgavefordeling, administrative opgaver, medansvar for møder samt rekruttering og onboarding af nye medarbejdere.
  • Koordinering og samarbejde på tværs af de tværfaglige teams i Helhedsplejen med fokus på kerneopgaven og høj trivsel i teamet.
  • Implementering af strategiske mål, kompetenceudvikling og understøttelse af nytænkning i afdelingen.

Vi forventer, at du

  • Har baggrund som ergo- eller fysioterapeut, gerne med videreuddannelse inden for ledelse.
  • Har erfaring med faglig udvikling, strukturering af komplekse opgaver og arbejde med strategiske mål.
  • Inspirerer til udvikling og nytænkning og evner at implementere og fastholde forandringer.
  • Arbejder selvstændigt, struktureret og målrettet samt kommunikerer professionelt både mundtligt og skriftligt.
  • Kan udvikle egne og andres kompetencer gennem facilitering, feedback og sparring og inddrager relevante interessenter i opgaveløsningen.

Derudover lægger vi vægt på, at du

  • Har stærke organisatoriske kompetencer og kan skabe samarbejde, struktur og fremdrift.
  • Har blik for det tværfaglige og trives i en hverdag med mangeartede opgaver med afsæt i kerneopgaven.
  • Har en rolig og anerkendende tilgang, overblik samt mod til at finde løsninger.
  • Har erfaring fra en kommunal kontekst og besidder digitale kompetencer samt lyst til at udvikle digitalisering i kerneopgaven.

Vi tilbyder

  • En nøgleposition i en afdeling i udvikling.
  • Et engageret og tværfagligt arbejdsmiljø.
  • Indflydelse på opgaveløsning og egen hverdag.
  • Gode muligheder for faglig og ledelsesmæssig udvikling.

Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes efter gældende overenskomst. Stillingen er omfattet af ny løn.

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til ledende terapeut Jeanette Laursen på telefon 40 26 84 32 eller assisterende leder Camilla Boel på telefon 20 18 33 21.

Ansøgningsfrist: den 19. januar 2026 kl. 08.00.
Samtaler forventes afholdt den 22. januar 2026 på InnoVest, Ånumvej 28, 6900 Skjern. Der kan blive tale om en eventuel 2. samtalerunde, som afholdes den 27.1.26.

Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Ansøg" nederst på siden. Vedhæft din ansøgning og dit CV samt relevante bilag i PDF eller DOC format.

Vi skal oplyse dig om, at ved eventuel fremtidig ansættelse ved Ringkøbing-Skjern Kommune, vil der være krav om anvendelse af dit private MitID til identitetssikring ved aktivering af IT-brugerkonto.

Medarbejderne i Ringkøbing-Skjern Kommune er vores vigtigste ressource

Vi understøtter det gode liv og væksten. Vi går efter de gode løsninger sammen med borgere, virksomheder og andre gode relationer.
Vores arbejde er båret af viden, som vi hele tiden udvikler. Vi lærer af enhver opgave - både som enkeltperson, team og organisation. Læring er en del af hverdagen.
Vi er og bliver rige på natur i Danmarks største kommune. Naturen er kilden til det gode liv og til at skabe vækst. Det går vi efter. Det lykkes, fordi vi forkæler ildsjælene og arbejder sammen på tværs.

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Frist:
Kontaktperson:
Jeanette Laursen Leder af træningsområdet
Arbejdstid: Fuldtid
Stillingskategori: Handicap, Psykiatri, Social & Sundhed
Kontakt kommunen
Ringkøbing-Skjern Kommune
Ved Fjorden 6
6950 Ringkøbing
post@rksk.dk
Cvr.nr: 29 18 96 09