Sygeplejerske til Sundhedsteam på Bakkehuset

Vi tilbyder en stilling på 30 timer om ugen på hverdage i dagvagter.

Bakkehuset er Ringkøbing-Skjern Kommunes specialtilbud indenfor handicap og psykiatri for voksne med betydelig og varig nedsat fysisk og psykisk funktionsevne.

Brænder du for sygepleje tæt på borgerne, og motiveres du af et højt fagligt niveau, udvikling, kvalificeret sparring og et stærkt tværfagligt samarbejde? Så er det måske dig, vi søger til vores Sundhedsteam på Bakkehuset.

I Sundhedsteamet arbejder vi sammen om at skabe kvalitet og sammenhæng i borgernes hverdag. Teamet består aktuelt af en ergoterapeut og en sygeplejerske, som har et tæt samarbejde med husets øvrige medarbejdere.

Som sygeplejerske i Sundhedsteamet får du en selvstændig og fagligt spændende hverdag, hvor du får mulighed for at bringe dine sygeplejefaglige kompetencer i spil og samtidig være med til at udvikle den sundhedsfaglige indsats.

Vi forventer, at du:

  • Er uddannet sygeplejerske og har lyst til at arbejde tæt på borgerne
  • Er fagligt velfunderet, udviklingsorienteret og ansvarsbevidst
  • Kan varetage komplekse sygeplejefaglige opgaver og reagere på ændringer i borgernes tilstand
  • Kan arbejde selvstændigt og samtidig indgå aktivt i et tværfagligt samarbejde
  • Har interesse for psykiatri og gerne lyst til at udvikle din viden inden for det psykiatriske område. Erfaring fra psykiatrien er en fordel, men ikke et krav
  • Har blik for borgernes ressourcer og ser muligheder frem for begrænsninger
  • Har overblik og kan prioritere og strukturere dine opgaver i en til tider travl hverdag
  • Er nysgerrig på faglig udvikling og bidrager gerne med din viden og dine idéer
  • Vægter relations dannelse med borgere, pårørende og kolleger højt
  • Er stabil, ærlig og engageret i dit arbejde
  • Bidrager til et godt arbejdsmiljø, hvor humor, respekt og godt kollegaskab er en naturlig del af hverdagen

Vi tilbyder:

  • En spændende arbejdsplads i udvikling
  • En selvstændig og indflydelsesrig hverdag med borgeren i centrum
  • Mulighed for at arbejde med og udvikle dine sygeplejefaglige kompetencer
  • Et stærkt tværfagligt miljø med fokus på samarbejde og en helhedsorienteret indsats
  • Tæt faglig sparring med kolleger og ledelse
  • Team- og personalemøder med mulighed for dialog, refleksion og udvikling
  • Et godt kollegialt fællesskab, hvor humor og sammenhold er en vigtig del af hverdagen
  • En fleksibel arbejdsplads, hvor trivsel og arbejdsmiljø prioriteres højt

Har vi fanget din interesse?

Hvis du kan se dig selv som en del af vores Sundhedsteam, glæder vi os til at høre fra dig.

Vi afholder ansættelsessamtaler onsdag d. 28/10-2026

Ansøgningsfrist: onsdag d. 21/10-2026 kl.  12.00

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte sygeplejerske Stefanie Kristensen 20971383 eller Funktionsleder Trine Kristensen 61811144

 

Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Ansøg" nederst på siden. Vedhæft din ansøgning og dit CV samt relevante bilag i PDF eller DOC format.

Vi skal oplyse dig om, at ved eventuel fremtidig ansættelse ved Ringkøbing-Skjern Kommune, vil der være krav om anvendelse af dit private MitID til identitetssikring ved aktivering af IT-brugerkonto.

 

Medarbejderne i Ringkøbing-Skjern Kommune er vores vigtigste ressource

Vi understøtter det gode liv og væksten. Vi går efter de gode løsninger sammen med borgere, virksomheder og andre gode relationer.

Vores arbejde er båret af viden, som vi hele tiden udvikler. Vi lærer af enhver opgave - både som enkeltperson, team og organisation. Læring er en del af hverdagen.

Vi er og bliver rige på natur i Danmarks største kommune. Naturen er kilden til det gode liv og til at skabe vækst. Det går vi efter. Det lykkes, fordi vi forkæler ildsjælene og arbejder sammen på tværs.

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Frist:
Kontaktperson:
Trine Grøntkjær Kristensen Funktionsleder
Arbejdstid: Fuldtid
Stillingskategori: Handicap, Psykiatri, Social & Sundhed
Kontakt kommunen
Ringkøbing-Skjern Kommune
Ved Fjorden 6
6950 Ringkøbing
post@rksk.dk
Cvr.nr: 29 18 96 09