🌿 Sommerjob med mening på Egvad Plejehjem 🌿
På Egvad Plejehjem søger vi sommerferieafløsere til dag-, aften- og weekendvagter.
Måske søger du et spændende og udviklende sabbatår? Måske er du pensionist eller senior og har lyst til nogle faste weekend- eller aftenvagter? Eller måske ønsker du blot et meningsfuldt arbejde hen over sommeren?
Hos os er der plads til både unge og erfarne medarbejdere – det vigtigste er, at du møder mennesker med omsorg, respekt og godt humør 💙
Vi arbejder med personcentreret omsorg og har fokus på tryghed, relationer og værdighed i hverdagen.
Egvad Plejehjem består af både demens- og somatiske afdelinger. Her arbejder vi hver dag for at skabe gode og trygge hverdage fyldt med nærvær, aktiviteter og livskvalitet for vores beboere.
Erfaring er ikke et krav – vi sørger for en god oplæring.
Ansøgningsfrist: 26. maj 2026 kl. 08.00
Samtaler afholdes løbende, så send gerne din ansøgning allerede i dag.
💙 Lyder det som noget for dig – eller en du kender? Del meget gerne opslaget.
Har du spørgsmål, eller har brug for en uddybende snak, så er du velkommen til at kontakte enhedsleder Anni B. Schøtt på telefon 2072 3178 eller gruppeleder Maria Larsen 2091 1196
Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Ansøg" nederst på siden. Vedhæft din ansøgning og dit CV samt relevante bilag i PDF eller DOC format.
Vi skal oplyse dig om, at ved eventuel fremtidig ansættelse ved Ringkøbing-Skjern Kommune, vil der være krav om anvendelse af dit private MitID til identitetssikring ved aktivering af IT-brugerkonto.
Medarbejderne i Ringkøbing-Skjern Kommune er vores vigtigste ressource
Vi understøtter det gode liv og væksten. Vi går efter de gode løsninger sammen med borgere, virksomheder og andre gode relationer.
Vores arbejde er båret af viden, som vi hele tiden udvikler. Vi lærer af enhver opgave - både som enkeltperson, team og organisation. Læring er en del af hverdagen.
Vi er og bliver rige på natur i Danmarks største kommune. Naturen er kilden til det gode liv og til at skabe vækst. Det går vi efter. Det lykkes, fordi vi forkæler ildsjælene og arbejder sammen på tværs.