Socialpædagog eller ergoterapeut til bostøtten Ringkøbing/Videbæk

Vi søger en ny medarbejder, som vil være med til at omsætte visionen for Handicap og Psykiatri i Ringkøbing-Skjern Kommune:

"Mennesker med funktionsnedsættelser skal have mulighed for at deltage i samfundslivet på lige fod med andre – med udgangspunkt i den enkeltes ønsker og mål for fremtiden."

I Bostøtten Ringkøbing/Videbæk arbejder vi med borgere med nedsat funktionsevne, erhvervet hjerneskade, psykiatriske problemstillinger og andre handicaps. Målgruppen er sammensat – og det er vores opgaver også. Vores kerneopgave i Handicap og Psykiatri er:

"Vi lykkes, når borgerne anvender deres ressourcer, tager størst muligt ejerskab og ansvar i eget liv."

Om stillingen

Stillingen er på 30-37 timer ugentligt med arbejdstid mellem kl. 6.30 og 21.00. Du skal være indstillet på weekendarbejde ca. hver 4. weekend samt morgen-, dag- og aftenvagter.

Vi yder bostøtte efter Servicelovens §83 og §85, både i borgernes eget hjem og som gruppeydelser. Arbejdsområdet dækker hele den nordlige del af kommunen, så kørekort er en forudsætning. Vi stiller biler til rådighed i arbejdstiden.

Vi arbejder ud fra en Recoveryorienteret tilgang hvor vi tager udgangspunkt i borgeren ønsker, håb og drømme for fremtiden. Vi ser på hele den livssituation, som borgeren befinder sig i, således at borgeren oplever en sammenhængende og helhedsorienteret indsats. 

Vi har udgangspunkt fra Smedegade i Ringkøbing, hvor vi har både kontor samt lokaler til gruppetilbud, bl.a. daglige fællesspisninger for borgere.

Din hverdag hos os

Arbejdsdagene kan være uforudsigelige, og opgaverne ændrer sig ofte med kort varsel. Derfor er det vigtigt, at du kan omstille dig hurtigt og bevare overblikket. Du skal kunne strukturere din tid som selvtilrettelæggende medarbejder og trives med både, at arbejde alene og indgå i faglig sparring med kolleger.

Vi forventer, at du:

  • Har en relevant faglig baggrund.
  • Har erfaring med målgruppen samt at dokumentere dit arbejde.
  • Besidder høj grad af omstillingsparathed.
  • Kan arbejde selvstændigt men også samarbejde godt med kolleger og andre samarbejdspartnere.
  • Er nysgerrig og åben for nye metoder – herunder velfærdsteknologi.

Vi tilbyder:

  • En arbejdsplads, hvor du får lov til, at bruge og udvikle dine kompetencer.
  • En arbejdsplads, hvor borgerne er i centrum.
  • En engageret personalegruppe.
  • En arbejdsplads, med fokus på faglighed såvel som arbejdsmiljø
  • Grundig oplæring med mentorordning

 

Det praktiske:

  • Ansættelsestidspunkt: 1. december 2025
  • Ansøgningsfrist: søndag den 19. oktober 2025.
  • Samtaler: fredag den 24. Oktober 2025
  • Der indhentes straffeattest før ansættelse
  • Der ønskes indhentet reference inden en evt. ansættelse

Yderligere oplysninger kan fås hos daglig leder Tanja Røn Kloster på tlf. 2963 5086. Læs mere på www.handicapogpsykiatri.rksk.dk.

Ansøgning:

Send din ansøgning, inkl. reference, elektronisk via www.job.rksk.dk ved at klikke på “Send ansøgning” under opslaget. Vedhæft ansøgning, CV og eventuelle bilag i PDF eller DOC-format.


Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Ansøg" nederst på siden. Vedhæft din ansøgning og dit CV samt relevante bilag i PDF eller DOC format.

 

Vi skal oplyse dig om, at ved eventuel fremtidig ansættelse ved Ringkøbing-Skjern Kommune, vil der være krav om anvendelse af dit private MitID til identitetssikring ved aktivering af IT-brugerkonto.

 

Medarbejderne i Ringkøbing-Skjern Kommune er vores vigtigste ressource

Vi understøtter det gode liv og væksten. Vi går efter de gode løsninger sammen med borgere, virksomheder og andre gode relationer.

Vores arbejde er båret af viden, som vi hele tiden udvikler. Vi lærer af enhver opgave - både som enkeltperson, team og organisation. Læring er en del af hverdagen.

Vi er og bliver rige på natur i Danmarks største kommune. Naturen er kilden til det gode liv og til at skabe vækst. Det går vi efter. Det lykkes, fordi vi forkæler ildsjælene og arbejder sammen på tværs.

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Frist:
Kontaktperson:
Tanja Kloster daglig leder
Arbejdstid: Deltid over 21 timer
Stillingskategori: Handicap, Psykiatri, Social & Sundhed
Kontakt kommunen
Ringkøbing-Skjern Kommune
Ved Fjorden 6
6950 Ringkøbing
post@rksk.dk
Cvr.nr: 29 18 96 09