Vi søger social- og sundhedshjælpere, der ønsker en afvekslende hverdag med faglige udfordringer, stærkt kollegaskab og plads til kompetenceudvikling – uanset om du er nyuddannet eller erfaren.
Den 1. maj implementeres den nye ældrelov, og her starter vi for alvor med at arbejde i mindre teams, med borgeren i centrum.
Hvis du synes det lyder spændende, så er det måske dig, vi leder efter i Tarm-Hemmet Hjemmepleje!
Det tilbyder vi:
En arbejdsplads præget af respekt, humor og åbenhed
Tværfagligt samarbejde med sygeplejersker, SOSU-assistenter, terapeuter, visitationen og praktiserende læger
Naturskønne rammer – med fuglekvidder og markduft som fast følgesvend
Fleksibel vagtplanlægning, så job og fritid hænger sammen
En ledelse og et team, der lytter og bakker op
Individuelt tilrettelagt introduktion – tilpasset dit erfaringsniveau
Hvem er du?
Uddannet social- og sundhedshjælper med lyst til at gøre en forskel
Fagligt nysgerrig og ambitiøs, og glad for at hver dag ikke er ens
Ansvarsbevidst, samarbejdende og bidrager til et godt arbejdsmiljø
Praktisk info:
Timetal efter aftale – vi tilpasser til dine ønsker
Der er mulighed for en stilling med kombineret dag- og aftenvagter, men foretrækker du primært enten dag- eller aftenvagter, hører vi alligevel gerne fra dig.
Weekendvagt hver 2. eller 3. uge efter dit ønske
Tiltrædelse: hurtigst muligt eller efter aftale
Interesseret?
Kontakt Gruppeleder Christina Letager på tlf. 20 77 09 45. Du er velkommen til at sende en SMS hvis du ønsker at komme ind til en uforpligtende snak og en kop kaffe.
Vi afholder samtaler løbende, så send din ansøgning hurtigst muligt.
Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Ansøg" nederst på siden. Vedhæft din ansøgning og dit CV samt relevante bilag i PDF eller DOC format.
Vi skal oplyse dig om, at ved eventuel fremtidig ansættelse ved Ringkøbing-Skjern Kommune, vil der være krav om anvendelse af dit private MitID til identitetssikring ved aktivering af IT-brugerkonto.
Medarbejderne i Ringkøbing-Skjern Kommune er vores vigtigste ressource
Vi understøtter det gode liv og væksten. Vi går efter de gode løsninger sammen med borgere, virksomheder og andre gode relationer.
Vores arbejde er båret af viden, som vi hele tiden udvikler. Vi lærer af enhver opgave - både som enkeltperson, team og organisation. Læring er en del af hverdagen.
Vi er og bliver rige på natur i Danmarks største kommune. Naturen er kilden til det gode liv og til at skabe vækst. Det går vi efter. Det lykkes, fordi vi forkæler ildsjælene og arbejder sammen på tværs.