Skole og SFO pædagog til Bork Skole

Bork Skole, Ringkøbing-Skjern Kommune, søger skolepædagog til kombinationsstilling.

Vil du være en del af et engageret team, hvor både trivsel, relationer og læring er i centrum?
Vi søger en uddannet pædagog – eller en lærer med lyst til at arbejde i SFO – til en kombinationsstilling på 18 timer i SFO om eftermiddagen og 18-19 timer i skolen.

Om stillingen

  • I SFO: Du indgår i det pædagogiske team, hvor du er med til at skabe en tryg, udviklende og legende hverdag for børnene.
  • I skolen: Ca. 10 timer er i første omgang tidsbegrænset til 5 måneder (med mulighed for forlængelse). De resterende timer fortsætter frem til næste skoleår. Her vil du både have støttetimer samt en fast opgave med at hjælpe en elev med læseindlæring.

Vi søger dig, der

  • er dygtig til at skabe relationer og brænder for børns trivsel og udvikling
  • har interesse for – og gerne erfaring med – det specialiserede område
  • er udadvendt og en stærk kommunikator i mødet med både børn, kolleger og forældre
  • kan skabe struktur og tryghed, men samtidig være fleksibel og anerkendende
  •  eventuel forstand på læseindlæring

Vi tilbyder

  • en spændende og varieret hverdag i både skole og SFO
  • gode kolleger, der arbejder tæt sammen på tværs af fagligheder
  • en arbejdsplads, hvor vi værdsætter engagement, faglighed og et godt grin

Praktisk

Stillingen er på i alt 36-37 timer ugentligt.
Tiltrædelse: hurtigst muligt eller efter aftale.

Ansøgningsfrist: torsdag den 25. september kl. 20.

Ansættelsessamtaler: mandag den 29. september om eftermiddagen.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte:

Lars Buus (skoleleder) tlf.: 2063 7461

Marianne Kruse Hansen (SFO-leder) tlf.: 2580 6661

Vi ser dig meget gerne til en rundvisning.


Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Ansøg" nederst på siden. Vedhæft din ansøgning og dit CV samt relevante bilag i PDF eller DOC format.

 

Vi skal oplyse dig om, at ved eventuel fremtidig ansættelse ved Ringkøbing-Skjern Kommune, vil der være krav om anvendelse af dit private MitID til identitetssikring ved aktivering af IT-brugerkonto.

 

Medarbejderne i Ringkøbing-Skjern Kommune er vores vigtigste ressource

Vi understøtter det gode liv og væksten. Vi går efter de gode løsninger sammen med borgere, virksomheder og andre gode relationer.

Vores arbejde er båret af viden, som vi hele tiden udvikler. Vi lærer af enhver opgave - både som enkeltperson, team og organisation. Læring er en del af hverdagen.

Vi er og bliver rige på natur i Danmarks største kommune. Naturen er kilden til det gode liv og til at skabe vækst. Det går vi efter. Det lykkes, fordi vi forkæler ildsjælene og arbejder sammen på tværs.

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Frist:
Kontaktperson:
 Lars Buus Skoleleder
Arbejdstid: Fuldtid
Stillingskategori: Undervisning, Børn & Unge
Kontakt kommunen
Ringkøbing-Skjern Kommune
Ved Fjorden 6
6950 Ringkøbing
post@rksk.dk
Cvr.nr: 29 18 96 09