Ringkøbing Skole, afdeling Alkjær, søger en lærer til mellemtrinnet i en fast fuldtidsstilling

Ringkøbing Skole, afdeling Alkjær, søger en lærer til mellemtrinnet til undervisning i matematik samt gerne natur/teknologi, musik og idræt i en fast fuldtidsstilling med opstart snarest muligt i det nye skoleår.

Som en del af Ringkøbing Skole bliver du en del af et læringsmiljø, hvor elevernes udvikling og trivsel altid er i fokus. Vi lægger stor vægt på faglig stolthed, og hos os møder du et uformelt og støttende arbejdsmiljø, hvor humor og samarbejde spiller en central rolle. Vi arbejder i selvstyrende teams, hvilket skaber en dynamisk og fleksibel arbejdsdag.

Ringkøbing Skole består af to afdelinger:
Afdeling Alkjær har ca. 300 elever fra 0.–6. klassetrin og rummer desuden modtagelsesklasser for både indskoling og mellemtrin.
Afdeling Rindum har ca. 700 elever fra 0.–9. klassetrin og huser desuden et specialcenter.

Stillingen er med fast arbejdssted på afdeling Alkjær.

Vi søger en lærer, der kan varetage undervisning i et eller flere af følgende fag på mellemtrinnet. Det er dog en forudsætning, at du kan undervise i matematik:

• Matematik
• Natur/teknologi
• Idræt
• Musik

Vi ønsker, at du:
• kan samarbejde med både lærere og pædagogisk personale om differentieret undervisning
• har solid faglig og pædagogisk indsigt
• har fokus på at tilpasse din undervisning til børns forskellige læringsbehov
• er fleksibel og trives med den dynamik og de forandringer, der præger en skolehverdag
• har lyst til at indgå i et forpligtende teamsamarbejde
• har en anerkendende tilgang til både børn og forældre

Vi kan tilbyde dig:
• et fællesskab, hvor samarbejde og godt humør er i højsædet
• organiseret teamarbejde, hvor vi støtter hinanden i hverdagen
• hjælpsomme og humoristiske kollegaer, der bidrager til en god arbejdsdag
• en skole, hvor anerkendelse og positiv feedback er centrale værdier
• en ledelse, der er tillidsfuld, nærværende og engageret i det daglige arbejde
• en hverdag med mange udfordringer og muligheder, hvor fællesskabet er i fokus

Kan du se dig selv i ovenstående, glæder vi os til at høre fra dig.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte konstitueret viceskoleleder Marianne Østergård Mortensen på telefon 61 66 06 45.

Ansøgningsfristen er tirsdag den 4. august, og ansættelsessamtalerne afholdes i slutningen af uge 32.


Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Ansøg" nederst på siden. Vedhæft din ansøgning og dit CV samt relevante bilag i PDF eller DOC format.

 

Vi skal oplyse dig om, at ved eventuel fremtidig ansættelse ved Ringkøbing-Skjern Kommune, vil der være krav om anvendelse af dit private MitID til identitetssikring ved aktivering af IT-brugerkonto.

 

Medarbejderne i Ringkøbing-Skjern Kommune er vores vigtigste ressource

Vi understøtter det gode liv og væksten. Vi går efter de gode løsninger sammen med borgere, virksomheder og andre gode relationer.

Vores arbejde er båret af viden, som vi hele tiden udvikler. Vi lærer af enhver opgave - både som enkeltperson, team og organisation. Læring er en del af hverdagen.

Vi er og bliver rige på natur i Danmarks største kommune. Naturen er kilden til det gode liv og til at skabe vækst. Det går vi efter. Det lykkes, fordi vi forkæler ildsjælene og arbejder sammen på tværs.

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Frist:
Kontaktperson:
Marianne Østergaard Mortensen
Arbejdstid: Fuldtid
Stillingskategori: Undervisning, Børn & Unge
Kontakt kommunen
Ringkøbing-Skjern Kommune
Ved Fjorden 6
6950 Ringkøbing
post@rksk.dk
Cvr.nr: 29 18 96 09