Pædagogmedhjælpere til Fredensgades Børnehave i Skjern

Vi søger to pædagogmedhjælpere til Fredensgades Børnehave, som gerne vil lege, skabe ro og struktur, og er nysgerrig på det pædagogiske arbejde i en lille børnehave. 

  • En tidsbegrænset ansættelse fra 1. januar til d. 30. juni 2026 (30 t)
  • En begivenhedsbestemt ansættelse med start 1. januar 2026 (30 t) 

Hvem er vi?
Fredensgades Børnehave ligger centralt i Skjern – tæt på Fredskoven, byen og biblioteket. Vi har fra 1. januar 2026 39 børn fordelt på to stuer og er en del af et fællesskab med Bækkehøj Børneunivers og Dagplejen i Skjern. Det giver os et stærkt fagligt netværk og fælles pejlemærker for vores arbejde med børn.

Vi har et tæt samarbejde med Skjern Folkeskoles SFO, hvilket giver os adgang til blandt andet gymnastiksal og store legepladser, hvor vi kan arbejde i mindre grupper og skabe gode rammer for tryghed og nærvær – også for børn i udsatte positioner.

Vi arbejder ud fra den styrkede pædagogiske læreplan og Ringkøbing-Skjern Kommunes Fælles Børne- og Ungesyn, hvor fællesskabende pædagogik, trivsel og relationer er i centrum.

Hvem er du?

  • En der elsker at lege
  • Har en nysgerrighed på at udvikle pædagogiske kompetencer
  • Gerne erfaring med dagtilbudsområdet – ikke et krav
  • Kan arbejde selvstændigt i mindre grupper, hvor der er planlagt en pædagogisk aktivitet, fx samling eller en leg i gymnastiksalen
  • Kan selvstændigt se, hvis der skal tømmes en skraldespand, fejes eller andet praktisk
  • Har humor
  • Måske har du erfaring fra foreningslivet – så vil vi elske at dine kompetencer bliver bragt i spil hos os

Kan du sætte flueben ved bare et eller flere, så er det måske dig vi søger! 

 

Vi tilbyder dig:

En arbejdsplads med fokus på både børns og medarbejderes trivsel, faglighed og udvikling. Et engageret og støttende team, hvor vi hjælper hinanden og har en fælles ambition om at gøre en forskel – også for de børn, der har brug for lidt ekstra. En hverdag, hvor du får ansvar, indflydelse og mulighed for at bringe dine kompetencer i spil. 

Praktisk info 

  • Skriv gerne i ansøgningen hvilken stilling du søger – også hvis begge søges. 
  • Der indhentes børneattest før ansættelse.
  • Har du spørgsmål eller vil du høre mere, er du meget velkommen til at kontakte dagtilbudsleder Karina Krogsgaard Meldgaard på mobil 2232 8608.

Ansøgningsfrist: 1. december 2026
Samtaler afholdes: 4. december 2026 


Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Ansøg" nederst på siden. Vedhæft din ansøgning og dit CV samt relevante bilag i PDF eller DOC format.

 

Vi skal oplyse dig om, at ved eventuel fremtidig ansættelse ved Ringkøbing-Skjern Kommune, vil der være krav om anvendelse af dit private MitID til identitetssikring ved aktivering af IT-brugerkonto.

 

Medarbejderne i Ringkøbing-Skjern Kommune er vores vigtigste ressource

Vi understøtter det gode liv og væksten. Vi går efter de gode løsninger sammen med borgere, virksomheder og andre gode relationer.

Vores arbejde er båret af viden, som vi hele tiden udvikler. Vi lærer af enhver opgave - både som enkeltperson, team og organisation. Læring er en del af hverdagen.

Vi er og bliver rige på natur i Danmarks største kommune. Naturen er kilden til det gode liv og til at skabe vækst. Det går vi efter. Det lykkes, fordi vi forkæler ildsjælene og arbejder sammen på tværs.

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Frist:
Kontaktperson:
Karina Krogsgaard Meldgaard Dagtilbudsleder
Arbejdstid: Deltid over 21 timer
Stillingskategori: Undervisning, Børn & Unge
Kontakt kommunen
Ringkøbing-Skjern Kommune
Ved Fjorden 6
6950 Ringkøbing
post@rksk.dk
Cvr.nr: 29 18 96 09