Pædagogmedhjælper til Børnenes Rige, Ølstrup

Pædagogmedhjælper søges til Børnenes Rige Ølstrup pr. 16. september eller snarest herefter. 

Stillingen vil primært være i vuggestuen og er en tidsbegrænset stilling på 35-37 timer pr. uge og løber indtil 31.01.2025. Arbejdstiden vil ligge imellem kl. 6.30 og 16.45.

Da vi er et lille hus samarbejder vi på tværs og hjælper hinanden, endvidere åbner og lukker vi sammen.

 

Hvem er vi:

Børnenes Rige i Ølstrup er en nyere 0-10 års aldersintegreret institution, som blev taget i brug januar 2017. Den rummer vuggestue, børnehave og en skolegruppe. Huset er beliggende i naturskønne omgivelser ved bl.a. bæk, sø og lille skovområde. 

Vi er i 2024 normeret til 65 børn og vi har pt. 13 vuggestuebørn, 36 børnehavebørn samt 23 skolebørn.

Ølstrup er et aktivt lokalsamfund med brugs, multihuset Kernen og en friskole, som Børnenes Rige ligger ved siden af.

Vi er optaget af, at skabe udviklende og inkluderende lege-læringsmiljøer, hvor omsorg, tryghed, trivsel, og dannelse er i fokus.

Vi prioriterer faglig tid sammen hvor det er plads til videreudvikling og nytænkning af den pædagogiske praksis.

Du kommer til at understøtte det pædagogiske arbejde med børnene, ligesom du løser praktiske opgaver.

 

Vi søger en kollega som:

Brænder for at arbejde i dagtilbud og finder glæde i at være i øjenhøjde med børn.

Vil være medskaber af en hverdag hvor børnenes trivsel, læring og udvikling og dannelse er i fokus.

Har gode relationskompetencer og er anerkendende i sin tilgang i mødet med børn, forældre og kollegaer.

Ser det enkelte barns behov og samtidig har overblik over hele børnegruppen.

Er god til at følge børnenes spor og tager del i børnenes leg både ude og inde, samt tilbyder dig som inspirator og guide.

Har interesse for at arbejde målrettet med de styrkede pædagogiske læreplaner.

Vil bidrage til et godt forældresamarbejde.

Ser muligheder frem for begrænsninger, samt bidrager til et godt arbejdsmiljø.

Tager ansvar, er mødestabil, fleksibel og omstillingsparat.

 

Vi tilbyder dig:

Et lille hus, hvor du hurtigt lærer vores dejlige børn, forældre og personale at kende.

Engagerede kollegaer, der er faglig velfunderet og har fokus på kerneopgaven. 

En arbejdsplads der vægter forældresamarbejde højt.

En attraktiv arbejdsplads med medindflydelse og fagligt fællesskab.

Et godt arbejdsmiljø hvor der har fokus på samarbejde og plads til forskelligheder.

Søde kollegaer du altid kan sparre med og der vil hjælpe dig godt i gang i dit nye job. 

 

Vi hører gerne fra dig, der måske har erfaring med daginstitution eller er nysgerrig på det pædagogiske arbejde.

 

Ansøgningsfrist: torsdag d. 12-08-24 kl. 12.00

Ansættelsessamtaler afholdes i uge 33 eller 34.

Ansøgning, CV, eksamensbevis mm. sendes digitalt.

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.

Børneattest rekvireres ved ansættelse.

Kan du se dig selv, som kommende kollega og har du lyst til at høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte dagtilbudsleder Else Kolle på 61773881.

 

 

Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Ansøg" nederst på siden. Vedhæft din ansøgning og dit CV samt relevante bilag i PDF eller DOC format.

 

Medarbejderne i Ringkøbing-Skjern Kommune er vores vigtigste ressource

Vi understøtter det gode liv og væksten. Vi går efter de gode løsninger sammen med borgere, virksomheder og andre gode relationer.

Vores arbejde er båret af viden, som vi hele tiden udvikler. Vi lærer af enhver opgave - både som enkeltperson, team og organisation. Læring er en del af hverdagen.

Vi er og bliver rige på natur i Danmarks største kommune. Naturen er kilden til det gode liv og til at skabe vækst. Det går vi efter. Det lykkes, fordi vi forkæler ildsjælene og arbejder sammen på tværs.

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Frist:
Kontaktperson:
Else Kolle Lauridsen Dagtilbudsleder
Arbejdstid: Fuldtid
Stillingskategori: Undervisning, Børn & Unge
Kontakt kommunen
Ringkøbing-Skjern Kommune
Ved Fjorden 6
6950 Ringkøbing
post@rksk.dk
Cvr.nr: 29 18 96 09