Pædagogisk medarbejder til Tim Skole og SFO

Pædagogisk medarbejder til Tim Skole og SFO 

Vi søger pr. 1. november – eller gerne før – en pædagogisk medarbejder til vores indskolingsteam og SFO, der kan skabe trygge læringsrum for vores yngste elever. Stillingen er tidsbegrænset frem til 30. juni 2026 og er på 30-32 timer om ugen. Du bliver tilknyttet en fast klasse og indgår i et tæt samarbejde med både klassens lærere og SFO-personalet.

Om dig
Vi leder efter dig, der:

  • møder børn med en positiv tilgang og tror på, at de gør det bedste, de kan, ud fra deres forudsætninger
  • arbejder anerkendende og brænder for at støtte og udvikle elever i udsatte positioner
  • kan skabe en forudsigelig og tryg hverdag for eleverne
  • er god til at opbygge tillidsfulde relationer
  • kan bidrage til en god og tryg overgang for eleverne fra skoledagen til SFO

Om stillingen
Dine opgaver vil bl.a. være at:

  • støtte de yngste elever i undervisningen i tæt samarbejde med klassens lærere
  • styrke elevernes trivsel og personlige udvikling
  • følge eleverne til SFO og indgå aktivt i arbejdet dér
  • deltage i netværksmøder omkring enkelte elever

Om Tim Skole
Tim Skole er en tryg og overskuelig folkeskole med ca. 200 elever fra 0.-9. klasse. Vi er 18 ansatte samt en SFO og klub med ca. 50 børn og 5 medarbejdere. Skolen er nyrenoveret og ligger tæt på grønne områder og et idrætscenter – rammerne er i top.

Vi oplever en stor opbakning fra forældrene og et stærkt samarbejde med lokalsamfundet. Hos os vægter vi fællesskabet højt og ser forskellighed som en styrke. Elever, forældre og personale mødes med respekt og imødekommenhed, hvilket giver et solidt fundament for både læring og trivsel.

Er det dig, vi leder efter?
Hvis du har lyst til at gøre en forskel for børn, der har brug for rolige og stabile voksne til at hjælpe dem med at navigere i skolens rammer, så glæder vi os til at høre fra dig!

Er du interesseret og ønsker flere oplysninger, kan du kontakte skoleleder Jakob Agerbo: 29636366 eller viceskoleleder Malene Villadsen: 25130639

Vi glæder os til at høre fra dig.

Ansøgningen skal være modtaget senest den 19/10. Vi holder løbende samtaler.


Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Ansøg" nederst på siden. Vedhæft din ansøgning og dit CV samt relevante bilag i PDF eller DOC format.

 

Vi skal oplyse dig om, at ved eventuel fremtidig ansættelse ved Ringkøbing-Skjern Kommune, vil der være krav om anvendelse af dit private MitID til identitetssikring ved aktivering af IT-brugerkonto.

 

Medarbejderne i Ringkøbing-Skjern Kommune er vores vigtigste ressource

Vi understøtter det gode liv og væksten. Vi går efter de gode løsninger sammen med borgere, virksomheder og andre gode relationer.

Vores arbejde er båret af viden, som vi hele tiden udvikler. Vi lærer af enhver opgave - både som enkeltperson, team og organisation. Læring er en del af hverdagen.

Vi er og bliver rige på natur i Danmarks største kommune. Naturen er kilden til det gode liv og til at skabe vækst. Det går vi efter. Det lykkes, fordi vi forkæler ildsjælene og arbejder sammen på tværs.

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Frist:
Kontaktperson:
Jakob Agerbo Helhedsleder
Arbejdstid: Deltid over 21 timer
Stillingskategori: Undervisning, Børn & Unge
Stillingsdokumenter: Pædagogisk medarbejder 2025.pdf
Kontakt kommunen
Ringkøbing-Skjern Kommune
Ved Fjorden 6
6950 Ringkøbing
post@rksk.dk
Cvr.nr: 29 18 96 09