Vi søger to nye kolleger til MSM:
Dagtilbuddet MSM:
Dagtilbuddet MSM henvender sig til voksne med fysisk og psykisk udviklingshæmning. Her tilbyder vi beskyttet beskæftigelse (§103) og social- og samværstilbud (§104) i trygge og udviklende rammer. Vi lægger vægt på, at borgerne trives og udvikler sig gennem meningsfulde aktiviteter.
Produktionsgruppen og dine arbejdsopgaver
I Produktionsgruppen varetager vi forskellige produktionsopgaver for lokale virksomheder, og vi deltager i aktiviteter på tværs af huset. Arbejdsopgaverne kan variere fra dag til dag, og vi arbejder både med struktur, tempo og trivsel for at skabe en meningsfuld hverdag for borgerne. Som pædagog eller ergoterapeut i gruppen får du en central rolle i at støtte borgerne i at anvende deres ressourcer, tage ejerskab og ansvar i eget liv.
Kerneopgave og faglig retning
Vores kerneopgave er klar og central: “Vi lykkes, når borgerne anvender deres ressourcer, tager størst muligt ejerskab og tager ansvar i eget liv.” Denne målsætning afspejler, at borgernes egne kræfter og selvbestemmelse er kernen i det pædagogiske arbejde. Derfor arbejder vi recovery-orienteret og rehabiliterende i vores indsats. Det betyder, at vi støtter borgerne i at genfinde eller udvikle deres personlige ressourcer og selvstændighed.
I det daglige arbejder vi anerkendende og ressourcefokuseret med udgangspunkt i KRAP-metoden, og vi inddrager også viden om neuropædagogiske tilgange. Neuropædagogik giver os indsigt i hjernen og læring, så vi kan tilrettelægge pædagogikken og aktiviterne bedst muligt for den enkelte. Vi tilbyder desuden ekstern supervision til medarbejderne, så vi løbende kan drøfte faglige udfordringer og udvikle vores praksis.
Værdier og arbejdskultur
På dagtilbuddene bærer vi fælles værdier som pejlemærker i hverdagen. Vi tror på, at arbejdspladsen og medarbejderne skal afspejle disse grundlæggende holdninger:
Disse værdier præger vores arbejdskultur og sætter forventninger til, hvordan vi samarbejder – både kolleger imellem og med borgerne.
Din profil
Vi søger en pædagog eller ergoterapeut, der kan genkende sig selv i ovenstående værdier og mål for arbejdet. Du:
Vi tilbyder dig
Vi ser frem til at høre fra dig og til sammen med dig at gøre en forskel for borgerne i MSM. Med handlekraft, nysgerrighed og ordentlighed som fælles udgangspunkt kan vi sammen løfte opgaven og sikre, at borgerne tager ejerskab og ansvar i deres eget liv.
Yderligere oplysninger og ansøgning
Har du spørgsmål til stillingen: Kontakt faglig koordinator Maja Jul tlf. 20 62 76 03 eller daglig leder Kristina Britt Olesen på tlf. 25 53 19 55.
Ansættelsestidspunkt: Hurtigst muligt eller senest 01.12.2025
Ansøgningsfrist: 21.10.2025 kl. 18.00
Ansættelsessamtaler: Forventes afholdt 28.10.2025.
Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Ansøg" nederst på siden. Vedhæft din ansøgning og dit CV samt relevante bilag i PDF eller DOC format.
Vi skal oplyse dig om, at ved eventuel fremtidig ansættelse ved Ringkøbing-Skjern Kommune, vil der være krav om anvendelse af dit private MitID til identitetssikring ved aktivering af IT-brugerkonto.
Medarbejderne i Ringkøbing-Skjern Kommune er vores vigtigste ressource
Vi understøtter det gode liv og væksten. Vi går efter de gode løsninger sammen med borgere, virksomheder og andre gode relationer.
Vores arbejde er båret af viden, som vi hele tiden udvikler. Vi lærer af enhver opgave - både som enkeltperson, team og organisation. Læring er en del af hverdagen.
Vi er og bliver rige på natur i Danmarks største kommune. Naturen er kilden til det gode liv og til at skabe vækst. Det går vi efter. Det lykkes, fordi vi forkæler ildsjælene og arbejder sammen på tværs.