Pædagog til Bækkehøj Børneunivers

🌟 Brænder du for at skabe trygge, lærerige og legende hverdage for børn?

– Så er det måske dig, vi leder efter i Bækkehøj Børneunivers!
Vil du være med til at forme hverdagen for vores skønne børn – i et hus fyldt med nærvær, udvikling og stærkt fællesskab?

Så søger vi en pædagog til en fast stilling på 37 timer fra den 1. oktober 2025.

🏡 Hvem er vi?

Bækkehøj Børneunivers er centralt placeret i Skjern – tæt på Kulturcenteret, midtbyen og naturen. Vi rummer 81 børn fordelt på 24 vuggestuebørn og en børnehave i tre aldersopdelte grupper. Vores hus er lyst og indrettet med leg og læring i fokus: motorikrum, værksted og ikke mindst et fantastisk uderum, hvor både små og store kan boltre sig.

Vi er en del af en større enhed sammen med Fredensgades Børnehave og Dagplejen i Skjern – med fælles faglige pejlemærker og et stærkt fællesskab. Her arbejder vi med den styrkede pædagogiske læreplan og Ringkøbing-Skjern Kommunes Fælles Børne- og Ungesyn som fundament.

💡 Vi leder efter en kollega som:

  • Er uddannet pædagog.
  • Møder børn, forældre og kolleger med anerkendelse og respekt.
  • Er omsorgsfuld, nærværende og nysgerrig på børns perspektiver.
  • Har blik for relationer, børnefællesskaber og tilknytning – og som kan støtte børn i sårbare positioner.
  • Arbejder struktureret og reflekteret med læreplanstemaer og de brede læringsmål.
  • Kan skabe et tillidsfuldt forældresamarbejde.
  • Er mødestabil, samarbejdsorienteret og loyal over for arbejdsfællesskabet.

🌱 Hvad kan vi tilbyde dig?

  • En arbejdsplads med fokus på trivsel, arbejdsglæde og faglig udvikling.
  • Et team af engagerede og hjælpsomme kolleger – og de dejligste børn!
  • Gode muligheder for faglig sparring, refleksion og uddannelse.
  • En hverdag, hvor du får medansvar og mulighed for at bringe dine faglige kompetencer i spil.

📝 Praktisk info

  • Løn og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst mellem Ringkøbing-Skjern Kommune og BUPL.
  • Der indhentes børneattest før ansættelse.
  • Du er meget velkommen til at kontakte enhedsleder Lene Krongaard Petersen på 

Mobil nr. 20 58 39 50, hvis du vil høre mere eller har spørgsmål.

 

🕒 Ansøgningsfrist: 22. september 2025
📍 Samtaler afholdes: 26. september fra kl. 14.00


Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Ansøg" nederst på siden. Vedhæft din ansøgning og dit CV samt relevante bilag i PDF eller DOC format.

Vi skal oplyse dig om, at ved eventuel fremtidig ansættelse ved Ringkøbing-Skjern Kommune, vil der være krav om anvendelse af dit private MitID til identitetssikring ved aktivering af IT-brugerkonto.

Medarbejderne i Ringkøbing-Skjern Kommune er vores vigtigste ressource

Vi understøtter det gode liv og væksten. Vi går efter de gode løsninger sammen med borgere, virksomheder og andre gode relationer.

Vores arbejde er båret af viden, som vi hele tiden udvikler. Vi lærer af enhver opgave - både som enkeltperson, team og organisation. Læring er en del af hverdagen.

Vi er og bliver rige på natur i Danmarks største kommune. Naturen er kilden til det gode liv og til at skabe vækst. Det går vi efter. Det lykkes, fordi vi forkæler ildsjælene og arbejder sammen på tværs.

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Frist:
Kontaktperson:
Lene Krongaard Petersen leder
Arbejdstid: Fuldtid
Stillingskategori: Undervisning, Børn & Unge
Kontakt kommunen
Ringkøbing-Skjern Kommune
Ved Fjorden 6
6950 Ringkøbing
post@rksk.dk
Cvr.nr: 29 18 96 09