Pædagog eller pædagogisk assistent til Lærkereden i Rækker Mølle

Måske er det dig vi mangler i enten en pædagog- eller pædagogiskassistentstilling til Lærkereden, Rækker Mølle Børnefirkløver. Der er tale om både et barselsvikariat og en fast stilling. Begge stillinger er på mellem 30 og 37 timer pr. uge.

Lærkereden er en del af Rækker Mølle Børnefirkløver, som består af dagplejen, børnehaven Lærkereden, skolen og SFO’en.

I børnehaven er vi en personalegruppe på 7-9 medarbejdere, samt en leder.

I Lærkereden lægger vi stor vægt på at skabe gode udviklingsbetingelser for stærke læringsmiljøer for børnene. Vi er nysgerrige på hvad børnene er optagede af og tilstræber at møde dem der hvor de er. Vi ønsker at give børnene plads, tid og ro til at øve sig på de muligheder livet byder på og styrke deres følelsesmæssige- og relationelle kompetencer til at indgå i den hverdag der er deres. Ønsker du at sætte dine faglige kompetencer i spil i sådan et samarbejde, er det muligvis dig vi søger. 

Vi ønsker en kollega

  • hvis hjerte brænder for det pædagogiske arbejde
  • der trives i børnehøjde
  • er anerkendende og inkluderende i sin tilgang til børn og forældre
  • har et åbent, positivt menneskesyn og godt humør
  • vil og kan bevægelse og udeliv
  • er uddannet pædagog og udviklingsorienteret
  • har flair for IT, lyst til at arbejde med dokumentation og evaluering i hverdagen
  • kan arbejde målrettet og fokuseret ud fra de styrkede pædagogiske læreplaner
  • er fleksibel, initiativrig og samarbejdsvillig og kan se muligheder i at arbejde på tværs

Vi tilbyder

  • en institution, hvor vi hylder forskellighed – både de små og store
  • en spændende institution med højt fagligt aktivitetsniveau og en dynamisk personalegruppe
  • en hverdag, hvor der er fokus på engagement og samarbejde, et godt og rart arbejdsmiljø og trivslen hos den enkelte
  • en spændende og udviklende arbejdsplads, hvor medbestemmelse vægtes højt
  • en arbejdsplads hvor vi vægter åben, ærlig og tydelig kommunikation
  • engagerede forældre og en flok dejlige børn
  • en institution, hvor samarbejde med forældrene vægtes højt
  • en institution, hvor vi arbejder med fællesskaber

Du er velkommen til at kontakte dagtilbudsleder Eva Vestergaard på tlf. nr. 22436075 eller eva.vestergaard@rksk.dk for yderligere information og/eller besøg.
 
Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.

Ansættelsestidspunkt: 1/10-2025 – eller hurtigst muligt derefter.

Vi forbeholder os retten til at afholde samtaler løbende og ansætter når den rigtige kandidat er fundet.


Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Ansøg" nederst på siden. Vedhæft din ansøgning og dit CV samt relevante bilag i PDF eller DOC format.

 

Vi skal oplyse dig om, at ved eventuel fremtidig ansættelse ved Ringkøbing-Skjern Kommune, vil der være krav om anvendelse af dit private MitID til identitetssikring ved aktivering af IT-brugerkonto.

 

Medarbejderne i Ringkøbing-Skjern Kommune er vores vigtigste ressource

Vi understøtter det gode liv og væksten. Vi går efter de gode løsninger sammen med borgere, virksomheder og andre gode relationer.

Vores arbejde er båret af viden, som vi hele tiden udvikler. Vi lærer af enhver opgave - både som enkeltperson, team og organisation. Læring er en del af hverdagen.

Vi er og bliver rige på natur i Danmarks største kommune. Naturen er kilden til det gode liv og til at skabe vækst. Det går vi efter. Det lykkes, fordi vi forkæler ildsjælene og arbejder sammen på tværs.

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Frist:
Kontaktperson:
Eva Vestergaard Pædagog
Arbejdstid: Fuldtid
Stillingskategori: Undervisning, Børn & Unge
Kontakt kommunen
Ringkøbing-Skjern Kommune
Ved Fjorden 6
6950 Ringkøbing
post@rksk.dk
Cvr.nr: 29 18 96 09