Ny kollega søge til Tarm genbrugsplads

Ringkøbing-Skjern Kommune, Genbrug, søger en ny kollega til Genbrugspladsen i Tarm.

Trives du med at være udenfor i al slags vejr, og er du god til at yde service og vejlede kommunens borgere? 
Har du samtidig flair for maskinkørsel? 
Så er det måske dig, vi mangler på vores hold.

Vi kan tilbyde dig
En arbejdsplads, hvor du bliver kollega med engagerede medarbejdere, og hvor sikkerhed er i højsædet. Vi arbejder i en flad organisationsstruktur, hvor alle bliver hørt. Omgangstonen er uformel, og vi lægger vægt på et arbejdsmiljø, hvor vi er fleksible, hjælper hinanden og løbende udfordrer hinanden – samtidig med at vi har det godt sammen.

Som medarbejder hos os bliver dine primære opgaver at tale med kunderne og vejlede om affald og genbrug samt at holde pladsen pæn og ryddelig.

Vi forventer, at du:
• går op i sikkerhed
• har en god fysik
• er udadvendt og kan vejlede vores mange kunder
• har ordenssans
• kan lide at have mange bolde i luften
• er klar på at arbejde hver anden lørdag
• har truckcertifikat

Arbejdssted
Genbrugspladsen i Tarm
Industriparken 7
6880 Tarm

Løn og ansættelsesforhold
Løn og ansættelsesforhold sker efter gældende overenskomst.
Stillingen er på fuld tid med tiltrædelse hurtigst muligt.
I Ringkøbing-Skjern Kommune er alle arbejdspladser røgfri.

Ansøgningsfrist
Ansøgningsfristen er den 5. august 2026.
Der forventes afholdt samtaler den 11. august 2026.

Yderligere oplysninger
Hos driftsleder Dan Højberg på telefon 21 26 76 31 eller mail dan.hojberg@rksk.dk.

Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Ansøg" nederst på siden. Vedhæft din ansøgning og dit CV samt relevante bilag i PDF eller DOC format.

Vi skal oplyse dig om, at ved eventuel fremtidig ansættelse ved Ringkøbing-Skjern Kommune, vil der være krav om anvendelse af dit private MitID til identitetssikring ved aktivering af IT-brugerkonto.

 

Medarbejderne i Ringkøbing-Skjern Kommune er vores vigtigste ressource

Vi understøtter det gode liv og væksten. Vi går efter de gode løsninger sammen med borgere, virksomheder og andre gode relationer.

Vores arbejde er båret af viden, som vi hele tiden udvikler. Vi lærer af enhver opgave - både som enkeltperson, team og organisation. Læring er en del af hverdagen.

Vi er og bliver rige på natur i Danmarks største kommune. Naturen er kilden til det gode liv og til at skabe vækst. Det går vi efter. Det lykkes, fordi vi forkæler ildsjælene og arbejder sammen på tværs.

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Frist:
Kontaktperson:
Dan Højberg Driftleder
Arbejdstid: Fuldtid
Stillingskategori: Affald & Genbrug
Kontakt kommunen
Ringkøbing-Skjern Kommune
Ved Fjorden 6
6950 Ringkøbing
post@rksk.dk
Cvr.nr: 29 18 96 09