Modersmålsunderviser i polsk

 Om jobbet

Ringkøbing-Skjern Kommune udbyder modersmålsundervisning i polsk for elever i børnehaveklasse-9. klasse i skoleåret 2024/2025, og i den forbindelse søger vi en kompetent og motiveret lærer. Vi søger en underviser med polsk som modersmål og undervisningskompetence, samt en som lægger vægt på kompetenceområderne mundtlig og skriftlig kommunikation samt ”Kultur og Samfund”. I Ringkøbings Skjern Kommune underviser vi ud fra kommunens Fælles Børne- ungesyn, og vi forventer en anerkendende og empatisk tilgang til målgruppens elever.

 

Vi forventer, at:

- du brænder for samværet med børn og kan skabe en tillidsvækkende og tryg kultur, hvor læring og trivsel går hånd i hånd. 

- du kan understøtte de polske elevers faglige, sociale og personlige udvikling i relation til modersmålsundervisningen, og du tilpasser din undervisning til elevernes forudsætninger.

- du kan varetage et aktivt skolehjem-samarbejde.

- du er fleksibel og kan arbejde selvstændigt og ansvarsbevidst.

- du behersker det polske sprog på modersmålsniveau, har opholdt dig i Polen i længere tid og på den baggrund opnået indgående kendskab til den polske kultur.

- du behersker dansk i skrift og tale.

- du behersker polsk i skrift og tale.

- du er indstillet på at sætte dig ind i Bekendtgørelse om ”Folkeskolens modersmålsundervisning” samt ”Faghæftet for Modersmålsundervisning”, og du er parat til at undervise i overensstemmelse med disse.

 

Eleverne skal i faget modersmålsundervisning udvikle kompetencer til at kommu­nikere på modersmålet både mundtligt og skriftligt. Modersmålsundervisningen skal samtidig udvikle elevernes sproglige bevidsthed med udgangspunkt i, at de anvender to sprog i dagligdagen. Faget modersmålsundervisning skal bidrage til, at elevernes lyst til at beskæftige sig med sprog og kultur i et globalt perspektiv fremmes. Modersmålsundervisning skal udvikle elevernes forudsætninger for at indgå aktivt i skole-og samfundsliv samt forberede dem til videre uddannelse. Faget skal give eleverne indsigt i oprindelseslandets kultur-og samfundsforhold, blandt andet for at lette elevernes eventuelle tilbagevenden til dette land.

 

Stillingen er en fast stilling med ansættelse pr. 1. august 2024. Undervisningen foregår på Rækker Mølle Skolen. Der er 16 elever tilmeldt modersmålsundervisningen i polsk, og undervisningen foregår samlet på ét hold. Der er tale om 2,5 ugentlige timer til undervisning samlet på lørdage. Derudover kommer forberedelse og betalte pauser; i alt 5,5 timers arbejde / skoleuge

 

Ansættelsesvilkår 

Løn- og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst. De første tre måneder er altid betegnet som prøvetid med opsigelsesvarsel på 14 dage. I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest og tager referencer.

 

Flere oplysninger 

Ved spørgsmål kan Skolekonsulent Jesper Larsen kontaktes på tlf: 21 69 15 18.

 

Ansøgning 

Vi skal have din ansøgning senest den 27. maj 2024, kl. 12.00.

Ansættelsessamtaler foregår den 5. juni 2024 fra kl. 13.00 på Rækker Mølle Skolen. Der afsættes ca. 30 min. til hver ansøger. Til samtalen vil der udover ansøger være to skolekonsulenter og skoleleder for Rækker Mølle Skolen. 

 

Vi glæder os til at byde dig velkommen hos os.


Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Ansøg" nederst på siden. Vedhæft din ansøgning og dit CV samt relevante bilag i PDF eller DOC format.

 

Medarbejderne i Ringkøbing-Skjern Kommune er vores vigtigste ressource

Vi understøtter det gode liv og væksten. Vi går efter de gode løsninger sammen med borgere, virksomheder og andre gode relationer.

Vores arbejde er båret af viden, som vi hele tiden udvikler. Vi lærer af enhver opgave - både som enkeltperson, team og organisation. Læring er en del af hverdagen.

Vi er og bliver rige på natur i Danmarks største kommune. Naturen er kilden til det gode liv og til at skabe vækst. Det går vi efter. Det lykkes, fordi vi forkæler ildsjælene og arbejder sammen på tværs.

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Frist:
Kontaktperson:
Jesper Skat Larsen Skolekonsulent
Arbejdstid: Deltid under 21 timer
Stillingskategori: Undervisning, Børn & Unge
Kontakt kommunen
Ringkøbing-Skjern Kommune
Ved Fjorden 6
6950 Ringkøbing
post@rksk.dk
Cvr.nr: 29 18 96 09