Ledsager/chauffør søges til Skjernåskolen, Specialbørnehaven og STU-huset 14 timer om ugen

 

  • Specialbørnehaven er et specialpædagogisk tilbud for børn i alderen 0-6 år med betydelig og varig nedsat funktionsevne og gennemgribende udviklingsforstyrrelser, som har behov for særlig hjælp og støtte, Skjernåskolen er en specialskole i Ringkøbing-Skjern Kommune, som formidler specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand til elever med generelle indlæringsvanskeligheder, funktionsnedsættelser, autisme og ADHD, og STU-huset er en del af helheden Skjernåskolen med et 3-årigt individuelt tilrettelagt forløb for dig der er mellem 16-25 år. Se mere på vores hjemmeside https://skjernaaskolen.aula.dk/  https://stu-tarm.rksk.dk/ 

 

Enkelte børn i Specialbørnehaven, på Skjernåskolen og i STU har behov for særlig pædagogisk støtte i kørselssituationen. Dette kan skyldes sensitivt sansesystem eller f.eks. epilepsi som kræver, at de er under særligt opsyn under befordring. Ledsagerne skal både kunne køre skolens biler/busser og holde børn og elever under opsyn under kørslen. Ledsagerne kører både alene med børn og elever og sammen to og to, hvor de skiftes til at køre og sidde ved børn og elever. Der vil være oplæring i både kørsel af busser samt medicinhåndtering forud for opgaven.

Til denne opgave er et ledsagerteam på fire medarbejdere og en af skolens afdelingsledere som har den daglige ledelse af ledsagerne. 

Opgaven som varetages er følgende:

  • Kørsel af børn/elever til og fra skole i skolens biler/bus til lille kørekort
  • Pædagogisk opsyn under kørslen med børn og elever
  • Deltage i møderne i ledsagerteamet
  • Orientere sig i de daglige ændringer i forhold til sygdom ved elever m.m.
  • Kendskab og viden om elever der har epilepsi
  • Udføre praktiske opgaver på skolen, når kørsel aflyses
  • Deltage i medicinoplæring og kurser om epilepsi
  • Deltage i oplæring i brug af skolens køretøjer i forhold til lift m.m.

Forud for endelig ansættelse indhenter Ringkøbing-Skjern Kommune referencer. Der bliver indhentet børneattest på den der ansættes. Løn- og ansættelsesvilkår forhandles på overenskomstvilkår.

Ansøgningsfristen er den 4. november 2025

Yderligere oplysninger fås ved henvendelse til pædagogisk afdelingsleder Majbritt Lomholt 9974 1925 / 2498 9154

Ringkøbing-Skjern Kommune henstiller til, at ansøgninger sendes elektronisk. Du skal søge elektronisk via www.job.rksk.dk. 


Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Ansøg" nederst på siden. Vedhæft din ansøgning og dit CV samt relevante bilag i PDF eller DOC format.

 

Vi skal oplyse dig om, at ved eventuel fremtidig ansættelse ved Ringkøbing-Skjern Kommune, vil der være krav om anvendelse af dit private MitID til identitetssikring ved aktivering af IT-brugerkonto.

 

Medarbejderne i Ringkøbing-Skjern Kommune er vores vigtigste ressource

Vi understøtter det gode liv og væksten. Vi går efter de gode løsninger sammen med borgere, virksomheder og andre gode relationer.

Vores arbejde er båret af viden, som vi hele tiden udvikler. Vi lærer af enhver opgave - både som enkeltperson, team og organisation. Læring er en del af hverdagen.

Vi er og bliver rige på natur i Danmarks største kommune. Naturen er kilden til det gode liv og til at skabe vækst. Det går vi efter. Det lykkes, fordi vi forkæler ildsjælene og arbejder sammen på tværs.

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Frist:
Kontaktperson:
Majbritt Lomholt Afdelingsleder
Arbejdstid: Deltid under 21 timer
Stillingskategori: Fritid, Børn og Unge
Kontakt kommunen
Ringkøbing-Skjern Kommune
Ved Fjorden 6
6950 Ringkøbing
post@rksk.dk
Cvr.nr: 29 18 96 09