Lærer

Elsker du at finde nye veje til læring og trivsel og brænder du for arbejdet med unge, så kig med her!

I kommende skoleår mangler vi en kollega med hjerte for unge og stabilt fodfæste til en ny og som udgangspunkt tidsbegrænset stilling på 30 timer men med mulighed for flere vikartimer, hvis det ønskes. Der bliver mulighed for at få medindflydelse på dit skema, hvis du på nedsat tid har særlige ønsker. 

Vi starter arbejdet med juniormesterlære i kommende skoleår og har derudover unge i vores udskoling, som vi gerne vil gøre en ekstra indsats for. Stillingen vil forventet rumme både fagfaglige undervisningsopgaver, eks. matematik, geografi, engelsk eller hvad du har med dig af fagfaglige kompetencer, og opgaver, der skal skabe gode fællesskaber, trivsel og læring for unge i vores udskolingen. Opgaver hvor praksisfaglighed, kreativitet og anerkendelse vil være vigtige afsæt. Vigtigst er det, at du er vild med at være sammen med unge mennesker og brænder for både relationsarbejde og dine fagområder og finder energi i kollegialt samarbejde på tværs, også når nye veje skal trædes, og forhindringer skal passeres.

Vi er Skjern Bys folkeskole og har til huse på to matrikler i Skjern. Udskolingen er på vores afdeling Klostervej sammen med afd. SYD. Vi har i alt ca. 650 elever i almenklasser, specialklasser og modtagelsesklasser og en dejlig kollegaflok på ca. 100 mand. 

Vi er en arbejdsplads med højt til loftet, fællesskab, faglighed og dedikation. Vi hjælper hinanden med at skabe den bedste skoledag med trivsel og faglig progression for alle vores elever. Alle dage er forskellige, og det samme er udfordringerne og gevinsterne – sammen står vi stærkest.

Vi samarbejder i selvstyrende teams, og det kollegiale fællesskab vægtes højt – både fagligt og socialt.

 Vi hører meget gerne fra dig, hvis du motiveres af… 

  • Imødekommende, positive og respektfulde relationer
  • Solid faglighed og en ambitiøs tilgang til læring og trivsel
  • At arbejde med gode deltagelsesmuligheder for børn
  • Arbejdet som klasserumsleder
  • Fælles oplevelser og forpligtende samarbejde
  • Nysgerrighed og refleksion ift. praksis og handling
  • At sætte barnet/den unge først  

Så kan vi tilbyde dig… 

  • Velkommen i et stort fællesskab på Skjern Folkeskole
  • En skole med et højt ambitionsniveau – både hvad angår trivsel og faglighed
  • Kolleger, der gerne giver en ekstra hånd med og har en god portion humor 
  • En ledelse, der er nysgerrig og tæt på i hverdagen 
  • En spændende hverdag med mange forskellige opgaver og fokus på fællesskab

Kan du se dig selv i ovenstående, så glæder vi os til at høre fra dig! 

Har du spørgsmål om stillingen er du velkommen til at rette henvendelse til afdelingsleder for udskolingen Finn Jensen på tlf.: 40115570 eller skoleleder Gitte Hindø på tlf.: 30 29 69 15.

Ansøgning modtages senest onsdag d. 18. juni 2025.
Ansættelsessamtaler afholdes mandag d. 23. juni 2025 kl. 12-17.


Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Ansøg" nederst på siden. Vedhæft din ansøgning og dit CV samt relevante bilag i PDF eller DOC format.

 

Vi skal oplyse dig om, at ved eventuel fremtidig ansættelse ved Ringkøbing-Skjern Kommune, vil der være krav om anvendelse af dit private MitID til identitetssikring ved aktivering af IT-brugerkonto.

Medarbejderne i Ringkøbing-Skjern Kommune er vores vigtigste ressource

Vi understøtter det gode liv og væksten. Vi går efter de gode løsninger sammen med borgere, virksomheder og andre gode relationer.

Vores arbejde er båret af viden, som vi hele tiden udvikler. Vi lærer af enhver opgave - både som enkeltperson, team og organisation. Læring er en del af hverdagen.

Vi er og bliver rige på natur i Danmarks største kommune. Naturen er kilden til det gode liv og til at skabe vækst. Det går vi efter. Det lykkes, fordi vi forkæler ildsjælene og arbejder sammen på tværs.

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Frist:
Kontaktperson:
Finn Jensen Afd.leder
Arbejdstid: Deltid over 21 timer
Stillingskategori: Undervisning, Børn & Unge
Kontakt kommunen
Ringkøbing-Skjern Kommune
Ved Fjorden 6
6950 Ringkøbing
post@rksk.dk
Cvr.nr: 29 18 96 09