IT-konsulent med erfaring i Microsoft 365

Vil du være med til at drive den digitale udvikling i en kommune, hvor vi tager teknologi alvorligt – og mennesker endnu mere?

IT & Digitalisering søger en erfaren IT-konsulent med solid erfaring og certificering inden for Microsoft 365, som kan være med til at udvikle, drifte og optimere vores 2 M365-platforme. Stillingen er på 37 timer om ugen med tiltrædelse efter aftale.

 

Om jobbet

Du bliver en del af et fagligt stærkt team i IT & Digitalisering – en afdeling med 35 engagerede medarbejdere, hvor vi arbejder med alt fra IT-drift, netværk og cybersikkerhed til digitalisering, RPA og automatisering.

Som IT-konsulent med fokus på M365 får du en central rolle i udviklingen og driften af kommunens Microsoft 365-miljø. Du bliver en nøgleperson i arbejdet med at sikre stabil drift, governance, sikkerhed og brugeroplevelse på tværs af organisationen.

Dine opgaver vil blandt andet være:

  • Drift, vedligehold og udvikling af 2 Microsoft 365-platforme (Exchange, SharePoint, Teams, OneDrive m.fl.)
  • Implementering og administration af sikkerhed og compliance-funktioner (Entra ID, Intune, Conditional Access, m.m.)
  • Deltagelse i og teknisk rådgivning ved M365-relaterede projekter
  • Fejlsøgning, support og optimering af systemintegrationer
  • Sparring med kolleger i både drift, udvikling og sikkerhed
  • Videndeling og dokumentation af løsninger, standarder og processer

 

Om dig

Vi søger en kollega, der:

  • Har dokumenteret erfaring og certificering inden for Microsoft 365 eller ønske om det
  • Har solid teknisk indsigt i Entra ID, Exchange Online, Intune og Microsoft Teams
  • Arbejder struktureret og analytisk – men kan tænke kreativt og finde praktiske løsninger
  • Trives med både driftsopgaver og udviklingsprojekter
  • Kommunikerer tydeligt på dansk i skrift og tale
  • Har lyst til at bidrage til et stærkt fagligt og kollegialt fællesskab
  • Har kørekort til personbil

Det er en fordel, hvis du har erfaring med PowerShell, automatisering og/eller Microsoft Power Platform.

 

Hvem er vi?

I IT & Digitalisering prioriterer vi et stærkt arbejdsfællesskab med høj faglighed, humor og en uformel omgangstone.
Vi arbejder ud fra kommunens værdier: ordentlighed, nysgerrighed og handlekraft, og du vil opleve en flad struktur, hvor beslutninger træffes tæt på opgaverne.

Afdelingen er en del af Staben Personale og Digitalisering, og vi holder til på Rådhuset, Ved Fjorden 6, Ringkøbing.
Vi understøtter hele organisationen med alt fra netværksdrift og datasikkerhed til udvikling af nye digitale løsninger – og du vil blive en vigtig del af den fortsatte rejse mod en mere sammenhængende, sikker og effektiv digital infrastruktur.

 

Vi tilbyder

  • Et spændende job med høj grad af selvstændighed og indflydelse
  • Et stærkt fagligt miljø, hvor videndeling og udvikling er en naturlig del af hverdagen
  • En arbejdsplads med balance mellem faglighed, trivsel og fleksibilitet
  • Gode muligheder for efteruddannelse og certificering
  • Et godt arbejdsmiljø med respekt for hinandens forskelligheder og kompetencer

Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst. Lønnen fastsættes individuelt i forhold til kvalifikationer.
Ved ansættelse i Ringkøbing-Skjern Kommune vil der være krav om anvendelse af MitID til identitetssikring ved aktivering af IT-brugerkonto.

 

Praktisk information

Ansøgningsfrist:  Den 11. Januar 2026
Samtaler: Forventes afholdt den 20. Januar 2026
Tiltrædelse efter aftale.

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til  Strategisk IT-Specialist Jens Andreas Kristensen på tlf. 99 74 33 89 eller IT-Konsulent Lasse Lund på tlf. 99 74 35 60

 


Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Ansøg" nederst på siden. Vedhæft din ansøgning og dit CV samt relevante bilag i PDF eller DOC format.

 

Vi skal oplyse dig om, at ved eventuel fremtidig ansættelse ved Ringkøbing-Skjern Kommune, vil der være krav om anvendelse af dit private MitID til identitetssikring ved aktivering af IT-brugerkonto.

 

Medarbejderne i Ringkøbing-Skjern Kommune er vores vigtigste ressource

Vi understøtter det gode liv og væksten. Vi går efter de gode løsninger sammen med borgere, virksomheder og andre gode relationer.

Vores arbejde er båret af viden, som vi hele tiden udvikler. Vi lærer af enhver opgave - både som enkeltperson, team og organisation. Læring er en del af hverdagen.

Vi er og bliver rige på natur i Danmarks største kommune. Naturen er kilden til det gode liv og til at skabe vækst. Det går vi efter. Det lykkes, fordi vi forkæler ildsjælene og arbejder sammen på tværs.

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Frist:
Kontaktperson:
Lasse Lund IT-Konsulent
Arbejdstid: Fuldtid
Stillingskategori: IT & Kommunikation
Kontakt kommunen
Ringkøbing-Skjern Kommune
Ved Fjorden 6
6950 Ringkøbing
post@rksk.dk
Cvr.nr: 29 18 96 09