Dansk- og kulturfagslærer til udskolingen på Skjern Folkeskole

Vi søger dig, der kan undervise i dansk og kulturfagene, og som er relationsstærk og klar til at blive en del af et stærkt fællesskab.

Vi søger en dygtig og engageret kollega til en fast lærerstilling på fuld tid i vores udskoling med tiltrædelse den 1. august 2026.

Vi har brug for dig, der kan undervise et eller flere af fagene dansk, historie, kristendomskundskab og samfundsfag – og måske også andre fag, som du kan byde ind med i udskolingen. Måske har du kompetencer, vi endnu ikke ved, at vi mangler.

Hos os får du

  • Stor fleksibilitet i arbejdstiden
  • Et ugentligt undervisningstal for klasselærere på maksimalt 24 lektioner
  • Gode vilkår for nyuddannede lærere – ring til os og hør nærmere
  • Masser af plads og gode fysiske rammer

Men det, der skaber størst arbejdsglæde hos os, er vores høje faglighed, stærke kollegiale fællesskab og samspillet med vores fantastiske elever.

Vi er en arbejdsplads med højt til loftet, stærkt fællesskab, faglighed og dedikation. Vi hjælper hinanden med at skabe den bedst mulige skoledag med trivsel og faglig progression for alle elever. Ingen dage er ens, og det samme gælder udfordringerne og succeserne. Sammen står vi stærkest, og vi går gerne et ekstra skridt for hinanden.

Vi hører meget gerne fra dig, hvis du motiveres af

  • Imødekommende, positive og respektfulde relationer med eleven i centrum.
  • Solid faglighed og en ambitiøs tilgang til læring og trivsel
  • Arbejdet som tydelig klasserumsleder
  • Fælles oplevelser og forpligtende samarbejde
  • Nysgerrighed og refleksion over egen praksis

Til gengæld kan vi tilbyde dig

  • Et varmt velkommen i fællesskabet på Skjern Folkeskole
  • En skole med høje ambitioner for både trivsel og faglighed
  • Kolleger, der gerne giver en ekstra hånd med og har en god portion humor
  • En ledelse, der er nysgerrig, tilgængelig og tæt på hverdagen
  • En spændende hverdag med mange forskellige opgaver og et stærkt fokus på fællesskab

Vi er Skjerns Folkeskoles udskoling. Vi arbejder målrettet med at skabe stærke læringsfællesskaber, hvor trivsel, faglighed og deltagelsesmuligheder går hånd i hånd. Vi tror på, at gode relationer er fundamentet for læring, og vi vægter samarbejde, faglig udvikling og fælles ansvar højt.

Læs mere om os her: https://skjernfolkeskole.aula.dk/

Ansøgning

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder for udskolingen, Finn Jensen, på tlf. 40 11 55 70 eller skoleleder Gitte Hindø på tlf. 30 29 69 15.

Ansøgningsfrist: Send gerne din ansøgning nu og senest torsdag den 25. juni 2026.

Ansættelsessamtaler: Afholdes løbende og senest mandag den 29. juni 2026.

Løn- og ansættelsesvilkår sker efter gældende overenskomst og principperne om lokal løndannelse.


Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Ansøg" nederst på siden. Vedhæft din ansøgning og dit CV samt relevante bilag i PDF eller DOC format.

Vi skal oplyse dig om, at ved eventuel fremtidig ansættelse ved Ringkøbing-Skjern Kommune, vil der være krav om anvendelse af dit private MitID til identitetssikring ved aktivering af IT-brugerkonto.

Medarbejderne i Ringkøbing-Skjern Kommune er vores vigtigste ressource

Vi understøtter det gode liv og væksten. Vi går efter de gode løsninger sammen med borgere, virksomheder og andre gode relationer.

Vores arbejde er båret af viden, som vi hele tiden udvikler. Vi lærer af enhver opgave - både som enkeltperson, team og organisation. Læring er en del af hverdagen.

Vi er og bliver rige på natur i Danmarks største kommune. Naturen er kilden til det gode liv og til at skabe vækst. Det går vi efter. Det lykkes, fordi vi forkæler ildsjælene og arbejder sammen på tværs.

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Frist:
Kontaktperson:
Finn Jensen Afd.leder
Arbejdstid: Fuldtid
Stillingskategori: Undervisning, Børn & Unge
Kontakt kommunen
Ringkøbing-Skjern Kommune
Ved Fjorden 6
6950 Ringkøbing
post@rksk.dk
Cvr.nr: 29 18 96 09