Danmarks måske bedste Jobklub søger barselsvikar

Ringkøbing-Skjern Kommunes Jobklub søger en barselsvikar med ansættelse fra 1. juni 2026 eller snarest derefter. Vikariatet er på 30 timer pr. uge. Medarbejderen skal i samarbejde med Jobklubbens øvrige medarbejdere varetage den daglige drift og videreudvikling af Jobklubben. Jobklubben er et tilbud til alle borgere i Ringkøbing-Skjern Kommune, om hjælp til selvhjælp i den aktive jobsøgning. Jobklubben har til huse på KompetenceCenteret, Svinget 3, 6900 Skjern.

Som medarbejder vil du indgå i et fællesskab med KompetenceCenterets øvrige medarbejdere samt medarbejdere ansat i Beskæftigelse.

Jobklubben har ambitioner om at rådgive borgere om jobsøgning og CV samt hjælpe borgerne i den retning, hvor der er overensstemmelse mellem kompetencer, motivation og arbejdsmarkedsbalancen. Jobklubben arbejder bl.a. ud fra ABC-modellen, som er et gennemgående redskab i Beskæftigelse.

Opgaverne består af:

  • Hold undervisning for ledige borgere (ca. 15 timer pr. uge)
  • Samtaler og vejledning af borgere
  • Vejledning om arbejdsmarkedet, jobmuligheder og søgestrategier
  • Profilering på diverse sociale medier (SoMe) 
  • Udvikling af Jobklubben
  • Administrativt arbejde
  • Vikariere for andre undervisere og hjælpe til i huset, hvor der er behov

Vi søger en medarbejder med følgende kvalifikationer:

  • Fagrelevant uddannelse (f.eks. socialrådgiver, pædagog, lærer, erhvervsvejleder)
  • Kendskab til Jobnet.dk
  • Fleksibel og omstillingsparat
  • Psykisk robust, har energi og drive
  • Erfaring med sociale medier herunder LinkedIn og Facebook
  • Kan kommunikere tydeligt og præcist
  • Vedholdende og nysgerrig i arbejdet med udvikling af mennesker
  • Selvstændig og ansvarsfuld i opgaveløsningen
  • Anerkendende og coachende tilgang 
  • Kan møde folk i øjenhøjde – uanset målgruppe
  • Respektfuld og tillidsvækkende
  • Evne til at bevare overblikket
  • Evne til at skabe relationer
  • Gode IT-kompetencer 
  • Gerne kendskab til arbejdsmarkedet i Ringkøbing-Skjern Kommune

KompetenceCenteret Ringkøbing-Skjern tilbyder:

  • Relevant oplæring og løbende sparring 
  • En arbejdsplads hvor trivsel og samarbejde er i højsæde
  • Ordentlige og engagerede kollegaer
  • Indflydelse på tilrettelæggelse af arbejdet
  • Utraditionel arbejdsplads med højt til loftet
  • Stor mulighed for brug af egne ideer til udvikling af Jobklubben

Vil du vide mere om jobbet, kan du kontakte teamleder Helle Egholm på 2447 0410 eller projektmedarbejder Rikke Petersen 2510 3113.

Ansættelse pr. 1. juni 2026 eller snarest derefter. Den ugentlige arbejdstid er 30 timer pr. uge. -  Løn efter gældende overenskomst og aftalerne i Ny Løn.

Ansøgningsfrist er den 12. april 2026 og vi forventer at holde samtaler i uge 16.

KompetenceCenteret holder sommerferielukket i uge 29 – 30.


Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Ansøg" nederst på siden. Vedhæft din ansøgning og dit CV samt relevante bilag i PDF eller DOC format.

Vi skal oplyse dig om, at ved eventuel fremtidig ansættelse ved Ringkøbing-Skjern Kommune, vil der være krav om anvendelse af dit private MitID til identitetssikring ved aktivering af IT-brugerkonto.

Medarbejderne i Ringkøbing-Skjern Kommune er vores vigtigste ressource

Vi understøtter det gode liv og væksten. Vi går efter de gode løsninger sammen med borgere, virksomheder og andre gode relationer.

Vores arbejde er båret af viden, som vi hele tiden udvikler. Vi lærer af enhver opgave - både som enkeltperson, team og organisation. Læring er en del af hverdagen.

Vi er og bliver rige på natur i Danmarks største kommune. Naturen er kilden til det gode liv og til at skabe vækst. Det går vi efter. Det lykkes, fordi vi forkæler ildsjælene og arbejder sammen på tværs.

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Frist:
Kontaktperson:
Helle Egholm Socialfaglig medarbejder
Arbejdstid: Deltid over 21 timer
Stillingskategori: Administration & Sagsbehandling
Kontakt kommunen
Ringkøbing-Skjern Kommune
Ved Fjorden 6
6950 Ringkøbing
post@rksk.dk
Cvr.nr: 29 18 96 09