Er du en passioneret og engageret leder, der brænder for at skabe en tryg og inspirerende hverdag for børn og personale?
Vil du være med til at skabe forpligtende fællesskaber, hvor barnet igennem nærvær og faglighed udvikler kompetencer til det gode liv. Så kan det være dig, som er vores nye dagtilbudsleder for børnehave og dagpleje!
Lærkereden er en del af Rækker Mølle Børnefirkløver, som er bestående af 5 dagplejere, børnehave, SFO og skole. Vi er en helhed, der har en klar vision om, at være det naturlige førstevalg for børn og forældre i vores distrikt. Vi arbejder målrettet på, at alle børn dagligt oplever et trygt fællesskab, hvor de udvikler sig socialt, fagligt og menneskeligt.
Du bliver en del af et engageret og tæt samarbejde på tværs af de fire enheder med fokus på trygge overgange og "den røde tråd". Skole, SFO og hallen ligger i Lærkeredens "baghave", hvilket giver naturlige berøringsflader i dagligdagen. Vi har store udendørsareal og et skønt nærområde med Møllesø og Å, der appellerer til bevægelse og naturaktiviteter.
Vi søger dig, som……
Du vil indgå i et ledelsesteam med skole-/helhedsleder og SFO-leder. Dette teamsamarbejde prioriteres højt, og vil både rumme plads til gensidig sparring og strategisk udvikling af Rækker Mølle Børnefirkløver.
Har du lyst til at søge stillingen, eller har du spørgsmål? Så ring til skole-/helhedsleder Christian Salmansen på tlf. 22511541 eller SFO-leder Charlotte Andersen på tlf. 21182294. Her vil det også være muligt, at arrangerer et besøg.
Løn og ansættelsesforhold er efter gældende overenskomst.
Ansøgningsfristen er den 10. juni 2025 kl. 09.00. Første samtale er den 12. juni 2025. Anden samtale er den 23. juni 2025.
Ansættelsestidspunkt er pr. 1. august 2025.
Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Ansøg" nederst på siden. Vedhæft din ansøgning og dit CV samt relevante bilag i PDF eller DOC format.
Vi skal oplyse dig om, at ved eventuel fremtidig ansættelse ved Ringkøbing-Skjern Kommune, vil der være krav om anvendelse af dit private MitID til identitetssikring ved aktivering af IT-brugerkonto.
Medarbejderne i Ringkøbing-Skjern Kommune er vores vigtigste ressource
Vi understøtter det gode liv og væksten. Vi går efter de gode løsninger sammen med borgere, virksomheder og andre gode relationer.
Vores arbejde er båret af viden, som vi hele tiden udvikler. Vi lærer af enhver opgave - både som enkeltperson, team og organisation. Læring er en del af hverdagen.
Vi er og bliver rige på natur i Danmarks største kommune. Naturen er kilden til det gode liv og til at skabe vækst. Det går vi efter. Det lykkes, fordi vi forkæler ildsjælene og arbejder sammen på tværs.