Bibliotekar ved Ringkøbing-Skjern Bibliotekerne

 


 

 

 

Formidler med lyst og sans for digital formidling og IT søges til Ringkøbing-Skjern Bibliotekerne

Ringkøbing-Skjern bibliotekerne søger en medarbejder på 34 timer ugentligt med arbejdssted Ringkøbing Bibliotek og med enkelte månedlige vagter på Hvide Sande Bibliotek. Stillingen er til besættelse pr. 1. februar 2026 eller snarest derefter.

Vi er et mindre biblioteksvæsen, hvor alle har mange forskellige opgaver.

Du indgår sammen med bibliotekets øvrige personale i den daglige bemanding og betjening af bibliotekets brugere herunder materialevalg og materialehåndtering og de daglige opgaver i udlånet med at rydde op, sætte på plads og finde bestillinger.

En væsentlig opgave i stillingen er, sammen med bibliotekets digitale team, at sætte sig ind i og formidle bibliotekets digitale tilbud, både i forhold til hjemmeside, app løsninger og eksterne ressourcer. Vi leder efter en person, der har lyst til og flair for at bringe bibliotekets digitale tilbud ud til borgerne.

Du vil også blive en af de medarbejdere, der vedligeholder og drifter bibliotekets IT-systemer. (FBS, Cicero og Open+). Det vil være en fordel, hvis du kender til disse systemer, ligesom praktisk teknisk snilde vil være ønskelig. 

Det er væsentligt, at du har stor lyst til at formidle bibliotekets tilbud også den fysiske samling og deltage som vært i bibliotekets arrangementer. I den forbindelse vil du blive en del af bibliotekets arrangementsgruppe, som står for planlægningen af bibliotekets arrangementsprogram for voksne. 

Vi forestiller os, at du har en relevant akademisk uddannelse. Det kan f.eks. være bibliotekar, cand. scient. bibl. eller en relevant kandidatuddannelse. Vi lægger vægt på, at du er dedikeret til at arbejde med kultur og mennesker, og ser det som din opgave at medvirke til, at biblioteket når ud til så mange som muligt. Du skal være imødekommende og serviceminded og glad for at møde mange forskellige mennesker i din hverdag.

Desuden forventer vi, at du: 

        Har gode samarbejdsevner.

        Vil formidle og udvikle en materialesamling i samarbejde med dine kollegaer.

        Er struktureret i din opgaveløsning og du sætter en ære i at dele din viden med dine kollegaer.

        Kan færdes i en kommunal organisation.

        Har mod på og lyst til at stille dig op på scenen og formidle til større forsamlinger. 

        Har gåpåmod, nysgerrighed og er initiativrig.

        Har kørekort til personbil.

 

Vi tilbyder dig en organisation og en arbejdsplads, der går op i at skabe en forskel for borgerne. Vi tilbyder samtidig en stilling, hvor ingen dage ligner hinanden, og hvor der skal være plads til at få den gode idé – og gøre noget ved den. 

Om Ringkøbing-Skjern Bibliotekerne 

Vi arbejder målrettet på at få udviklet et bibliotekstilbud, som er tilgængeligt og relevant for flest mulige borgere i kommunen. 

Vi har fokus på relationsbaseret værtskab og borgerinddragelse. 

Vi har mange eksterne samarbejdspartnere rundt om i kommunen og vil gerne have flere. 

Ringkøbing-Skjern Bibliotekerne er nysgerrig på nye samarbejdsformer, og vi ønsker at fremme fokus på det fælles faglige perspektiv og udviklingsmiljø.  

Ringkøbing-Skjern Bibliotekerne er sammen med andre kulturinstitutioner i kommunen Erasmus+ akkrediteret.

 

Ringkøbing- Skjern Bibliotekerne befinder sig i en spændende udvikling. Vi arbejder målrettet i teams omkring fire indsatser, hvoraf borgerne i den digitale transformation er en af indsatserne. Vi har en mængde arrangementer for både børn og voksne. I 2026 planlægger vi at påbegynde arbejdet med at forny vores nuværende strategi.

Ansættelsesvilkår:

Stillingen er på 34 timer ugentligt, og dit primære arbejdssted vil være Ringkøbing Bibliotek Ved Fjorden 6, Ringkøbing og Hvide Sande Bibliotek Skolevej 1, Hvide Sande.

Arbejdstiden ligger overvejende mellem kl. 8 og 17 på hverdage samt hver 5. lørdag fra kl. 9.30 til 13. 

Der vil forekomme aftenarbejde i forbindelse med afvikling af arrangementer.

Løn og ansættelse ifølge gældende overenskomst med Dansk Magisterforening.

Kørekort er en forudsætning og adgang til bil er en fordel.

 

Ringkøbing-Skjern bibliotekerne består af bibliotekerne i Ringkøbing, Skjern, Videbæk, Tarm og Hvide Sande. Alle afdelinger er et-rums biblioteker. Vi er 28 ansatte fortrinsvis bibliotekarer/formidlere og biblioteksassistenter. Vi har mange aktiviteter både i og uden for bibliotekerne. Vi arbejder i teams, og de fleste medarbejdere har to arbejdssteder.


Yderligere oplysninger fås hos: Biblioteksleder Dorthe Rosenkjær 99742601 eller biblioteksleder Ritta Degn Olesen, telefon 9974 2621.

 

Vi skal have din ansøgning med relevante bilag senest den 9.januar Kl. 23.59

Send din ansøgning elektronisk ved at gå på www.rksk.dk og find stillingen i ledige jobs.

Samtaler forventes afholdt fredag den 16. januar på Ringkøbing Bibliotek

Stillingen er til besættelse 1. februar eller snarest derefter.

 

Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Ansøg" nederst på siden. Vedhæft din ansøgning og dit CV samt relevante bilag i PDF eller DOC format.

Vi skal oplyse dig om, at ved eventuel fremtidig ansættelse ved Ringkøbing-Skjern Kommune, vil der være krav om anvendelse af dit private MitID til identitetssikring ved aktivering af IT-brugerkonto.

Medarbejderne i Ringkøbing-Skjern Kommune er vores vigtigste ressource
Vi understøtter det gode liv og væksten. Vi går efter de gode løsninger sammen med borgere, virksomheder og andre gode relationer.
Vores arbejde er båret af viden, som vi hele tiden udvikler. Vi lærer af enhver opgave - både som enkeltperson, team og organisation. Læring er en del af hverdagen.
Vi er og bliver rige på natur i Danmarks største kommune. Naturen er kilden til det gode liv og til at skabe vækst. Det går vi efter. Det lykkes, fordi vi forkæler ildsjælene og arbejder sammen på tværs.

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Frist:
Kontaktperson:
Dorthe Rosenkjær Biblioteksleder
Arbejdstid: Deltid over 21 timer
Stillingskategori: Kultur & Fritid
Stillingsdokumenter: Formidlerstilling 2026.docx
Kontakt kommunen
Ringkøbing-Skjern Kommune
Ved Fjorden 6
6950 Ringkøbing
post@rksk.dk
Cvr.nr: 29 18 96 09