Bibliotekar/litteraturformidler

 


signatur 2018

 

Bibliotekar/litteraturformidler søges til Ringkøbing-Skjern Bibliotekerne

 

Ved Ringkøbing-Skjern Bibliotekerne arbejder vi dagligt på at fremme den lokale læselyst og læsekultur. Vil du være en del af holdet med fokus på unge og voksnes læselyst og være med til at skabe nye læsefællesskaber? Så grib muligheden for at være med til at videreudvikle Ringkøbing-Skjern Bibliotekerne.

 


Vi søger en initiativrig og nysgerrig bibliotekar til Ringkøbing-Skjern Bibliotekerne. En kollega som ønsker at dykke ned i samlingen, pleje den og formidle den til kommunens borgere i samarbejde med resten af personalegruppen. Vi arbejder målrettet på at få udviklet et bibliotekstilbud, som er tilgængeligt og relevant for flest mulige borgere i kommunen. 

På Ringkøbing-Skjern Bibliotekerne har vi fokus på formidling gennem læserservice-begrebet, relationsbaseret værtskab og borgerinddragelse. Desuden ønsker vi at skabe en større bredde i vores læsefællesskaber og understøtte udviklingen af andet end klassiske læsekredse.  Ringkøbing-Skjern Bibliotekerne er sammen med andre kulturinstitutioner i kommunen blevet Erasmus+ akkrediteret.

 

Ringkøbing- Skjern Bibliotekerne befinder sig i en spændende udvikling. Vi arbejder målrettet i teams omkring fire indsatser, hvoraf litteraturformidling er en af indsatserne. Vi har en mængde arrangementer for både børn og voksne. I 2021 udarbejdede vi en ny strategi, som vi er i fuld gang med at udfolde.  https://riskbib.dk/biblioteksstrategi-2021-25

 

Du kommer til at deltage i det team, der arbejder med litteraturformidling for voksne. Du kommer til at arbejde med litterære arrangementer, bogcaféer, guidet fælleslæsning, booktalks og læsekredse. Du får en væsentlig rolle i at udvikle koncepter i formidlingen, både bredt og til mindre grupper i lokalsamfundet, samt at planlægge og afvikle arrangementer.

 

Vi har en veldefineret medarbejderudviklet kerneopgave, der handler om at skabe læselyst, læseinteresse og læsekultur. Vi har mange eksterne samarbejdspartnere rundt om i kommunen, og vil gerne have flere. 

Ringkøbing-Skjern Bibliotekerne er nysgerrig på nye samarbejdsformer, og vi ønsker at fremme fokus på det fælles faglige perspektiv og udviklingsmiljø.  


 
Vi forventer af dig:
At du brænder for at arbejde med biblioteker og lystlæsning, og du må meget gerne have erfaring fra et bibliotek. 

At du brænder for at folde litteraturen ud og gøre den tilgængelig. At du vil formidle den bredt ud, blandt andet ved at sætte dig selv i spil som formidler i forhold til SoMe og arrangementer. Du har en relevant uddannelsesmæssig baggrund – formentlig som bibliotekar DB/ cand. scient. bibl. eller anden relevant faglig baggrund, gerne på AC-niveau inden for biblioteks- eller litteraturformidling. Du skal være god til mennesker, kunne formidle i og uden for biblioteksrummet og være vant til at samarbejde på mange forskellige niveauer.  

At du vil være med til at udvikle det selvbetjente bibliotek i Tarm til at blive et attraktivt tilbud og et levende hus for borgerne i Tarm.

At du deltager i en arbejdsgruppe, der tager sig af at vedligeholde og trimme bibliotekssystemet Cicero.

Vi er et mindre biblioteksvæsen, så derfor ligger der samtidig en forventning om, at du går ind i den daglige drift, der også er at finde på et bibliotek. Vi er et biblioteksvæsen, hvor den faglige viden er i højsædet, men hvor ingen indtager en ekspertrolle. Så vær forberedt på at arbejde med lidt af hvert.
 
Desuden forventer vi, at du: 

Har gode samarbejdsevner.

       Vil formidle og udvikle en materialesamling i samarbejde med dine kollegaer.

       Er struktureret i din opgaveløsning og du sætter en ære i at dele din viden med dine kollegaer.

       Kan færdes i en kommunal virkelighed.

       Har mod på og lyst til at stille dig op på scenen og formidle til større forsamlinger. 

       Har gåpåmod, nysgerrighed og er initiativrig.

Har kørekort til personbil.

 

Vi tilbyder dig:
En organisation og en arbejdsplads, der går op i at skabe en forskel for borgerne. Vi tilbyder samtidig en stilling, hvor ingen dage ligner hinanden, og hvor der skal være plads til at få den gode idé – og gøre noget ved den. 
 
Ansættelsesvilkår:

Stillingen er på 37 timer ugentligt, og dit primære arbejdssted vil være Skjern Bibliotek, Engtoften 1

i Skjern og sekundært Tarm Bibliotek, Engvej 2, 6880 Tarm. 

Arbejdstiden ligger overvejende mellem kl. 8 og 17 på hverdage samt hver 5. lørdag fra kl. 9.30 til 13. 

Der vil forekomme aftenarbejde i forbindelse med afvikling af arrangementer.

Løn og ansættelse ifølge gældende overenskomst efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation.

 

Ringkøbing-Skjern bibliotekerne består af bibliotekerne i Ringkøbing, Skjern, Videbæk, Tarm og Hvide Sande. Alle afdelinger er et-rums biblioteker. Vi er 28 ansatte fortrinsvis bibliotekarer/formidlere og biblioteksassistenter. Vi har mange aktiviteter både i og uden for bibliotekerne. Vi arbejder i teams, og de fleste medarbejdere har to arbejdssteder.


Yderligere oplysninger fås hos: Biblioteksleder Ritta Degn Olesen, telefon 9974 2621 eller biblioteksleder Dorthe Rosenkjær, telefon 9974 2601

 

Bemærk at Ringkøbing-Skjern Bibliotekerne har to stillinger til besættelse 1.6.2025, hvis du ønsker at søge dem begge, så send to ansøgninger.

 

Vi skal have din ansøgning med relevante bilag senest den 1.5.2025. 

Send din ansøgning elektronisk ved at gå på www.rksk.dk og find stillingen i ledige jobs.

Samtaler forventes afholdt den 6.5.25  på Skjern Bibliotek. 

Stillingen er til besættelse 1.6.25 eller snarest derefter.Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Ansøg" nederst på siden. Vedhæft din ansøgning og dit CV samt relevante bilag i PDF eller DOC format.

 

Vi skal oplyse dig om, at ved eventuel fremtidig ansættelse ved Ringkøbing-Skjern Kommune, vil der være krav om anvendelse af dit private MitID til identitetssikring ved aktivering af IT-brugerkonto.

 

Medarbejderne i Ringkøbing-Skjern Kommune er vores vigtigste ressource

Vi understøtter det gode liv og væksten. Vi går efter de gode løsninger sammen med borgere, virksomheder og andre gode relationer.

Vores arbejde er båret af viden, som vi hele tiden udvikler. Vi lærer af enhver opgave - både som enkeltperson, team og organisation. Læring er en del af hverdagen.

Vi er og bliver rige på natur i Danmarks største kommune. Naturen er kilden til det gode liv og til at skabe vækst. Det går vi efter. Det lykkes, fordi vi forkæler ildsjælene og arbejder sammen på tværs.

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Frist:
Kontaktperson:
Ritta Olesen Biblioteksleder
Arbejdstid: Fuldtid
Stillingskategori: Kultur & Fritid
Kontakt kommunen
Ringkøbing-Skjern Kommune
Ved Fjorden 6
6950 Ringkøbing
post@rksk.dk
Cvr.nr: 29 18 96 09