Bakkehuset – Team 4 Daghjemmet søger en pædagog til en fast stilling på 30-32 timer om ugen

Brænder du for at gøre en forskel?

Har du lyst til at være med til at skabe livsglæde, udvikling og fællesskab for voksne borgere med betydelige funktionsnedsættelser? Så er det måske dig, vi søger til vores team i aktivitets- og samværstilbuddet på Bakkehuset.

Hvem er vi?

Dagtilbuddet på Bakkehuset er en del af Ringkøbing-Skjern Kommunes tilbud til voksne med varig fysisk og psykisk funktionsnedsættelse. Vi tilbyder aktivitets- og samværstilbud til 20 unikke borgere i et miljø præget af nærvær, tryghed og høj faglighed. Vores tilgang er anerkendende og udviklingsorienteret – og vi arbejder ud fra den overbevisning, at alle har potentiale og ret til et meningsfuldt hverdagsliv.

Om jobbet

Som pædagog bliver du en central del af et engageret og kompetent tværfagligt fællesskab. Du vil få mulighed for at bringe dine faglige og kreative kompetencer i spil og være med til at skabe individuelle lærings- og udviklingsrum, hvor borgernes ønsker og drømme er i centrum.

Dine primære opgaver:

  • Planlægge og gennemføre meningsfulde aktiviteter tilpasset borgernes behov, dagsform og interesser
  • Understøtte borgernes udvikling – med blik for både de små fremskridt og store øjeblikke
  • Skabe trygge og stimulerende rammer, hvor livskvalitet og fællesskab er i fokus
  • Deltage aktivt i dokumentation af pædagogiske mål
  • Indgå i et tæt og tillidsfuldt samarbejde med kolleger, pårørende og samarbejdspartnere

Vi tilbyder dig

  • Et spændende og afvekslende job, hvor du kan gøre en reel forskel
  • Et arbejdsmiljø præget af humor, faglighed, nysgerrighed og kollegial støtte
  • Faglig sparring og mulighed for udvikling gennem metoder som KRAP og en recovery-orienteret rehabiliterende tilgang
  • Mulighed for at bringe dine interesser i spil – fx gennem musik, udeliv, sansestimulering eller kreative aktiviteter
  • Et hus og en ledelse, der værdsætter initiativ, refleksion og nytænkning

Vi leder efter dig, der

  • Er uddannet pædagog 
  • Er struktureret og fleksibel i din tilgang til pædagogiske opgaver
  • Har erfaring med tegn til tale og alternativ kommunikation – eller er nysgerrig på at lære det
  • Har erfaring med autisme - eller er nysgerrig på at lære det
  • Møder borgerne med anerkendelse, respekt og høj grad af relationel forståelse
  • Er stærk til at dokumentere og reflektere over pædagogisk praksis

Praktisk information

  • Stillingsstørrelse: 30-32 timer ugentligt
  • Tiltrædelse: 1. juni 2025 eller efter aftale
  • Arbejdstid: Hverdage mellem kl. 7.00 – 17.00
  • Ansøgningsfrist: 22. maj 2025
  • Samtaler afholdes: løbende
  • Løn og ansættelse: Efter gældende overenskomst og principperne om ny løn

Har du spørgsmål?

Du er meget velkommen til at kontakte daglig leder Tina Frederiksen på tlf. 20995075 

Bliv en del af noget større

På Bakkehuset er vi stolte af vores faglighed, fællesskab og varme. Vi glæder os til at byde en ny kollega velkommen i en hverdag fyldt med mening, samarbejde og udvikling.

Vil du også være med til at gøre en forskel – hver dag?
Så send os din ansøgning – vi glæder os til at høre fra dig!


Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Ansøg" nederst på siden. Vedhæft din ansøgning og dit CV samt relevante bilag i PDF eller DOC format.

Vi skal oplyse dig om, at ved eventuel fremtidig ansættelse ved Ringkøbing-Skjern Kommune, vil der være krav om anvendelse af dit private MitID til identitetssikring ved aktivering af IT-brugerkonto.

Medarbejderne i Ringkøbing-Skjern Kommune er vores vigtigste ressource

Vi understøtter det gode liv og væksten. Vi går efter de gode løsninger sammen med borgere, virksomheder og andre gode relationer.

Vores arbejde er båret af viden, som vi hele tiden udvikler. Vi lærer af enhver opgave - både som enkeltperson, team og organisation. Læring er en del af hverdagen.

Vi er og bliver rige på natur i Danmarks største kommune. Naturen er kilden til det gode liv og til at skabe vækst. Det går vi efter. Det lykkes, fordi vi forkæler ildsjælene og arbejder sammen på tværs.

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Frist:
Kontaktperson:
Tina Frederiksen Mortensen Daglig leder
Arbejdstid: Fuldtid
Stillingskategori: Handicap, Psykiatri, Social & Sundhed
Kontakt kommunen
Ringkøbing-Skjern Kommune
Ved Fjorden 6
6950 Ringkøbing
post@rksk.dk
Cvr.nr: 29 18 96 09