Afdelingsleder til SFO og Klub søges til Skjern Folkeskole

Vil du være med til at gøre en forskel – for børn, fællesskab og fritid?
På Skjern Folkeskole søger vi en SFO- og klubleder pr. 1/2-2026, som vil være med til at styrke både trivsel, udvikling og fællesskab på tværs af vores skole. Du bliver en del af et tæt, velfungerende og udviklingsorienteret ledelsesteam, hvor samarbejde og gensidig opbakning er fundamentet – også når hverdagen er travl, og vi fysisk arbejder på flere matrikler.

Vores SFO har været i vækst, og den er fordelt på to afdelinger. Vi tror på, at alle børn gør det bedste, de kan – og at alle børn fortjener en god dag. Vi er optaget af fællesskaber, leg og tryghed, både i skole og fritid. Pædagogisk har vi Det Fælles Børne- og Ungesyn som vores fælles referenceramme. 

Et fritidstilbud i bevægelse – med fællesskabet som rettesnor
Vi prioriterer fællesskabet højt: For børn og unge, for medarbejdere og i ledelsen. Derfor har vi fokus på fællesskabende aktiviteter, synlig ledelse og en fælles retning – på tværs af almenklasser, specialcenter, modtageklasser, SFO og klub. Vores ca. 650 elever og knapt 100 ansatte er vidt forskellige, men alle en vigtig del af skolens fællesskab.

Vi ser i fremtidige skoleår ind i et spændende udviklingsforløb, hvor et kommende byggeri på sigt vil samle os alle på én matrikel. Indtil da har vi skole og fritid på tre matrikler, men er én skole – og det forpligter. Pt. har vi skole og fritid på 4 matrikler, men vores klub for børn i 4. – 6. klasse, flytter i starten af det nye år hen, hvor vores børn fra 3. klasse går i SFO – det glæder vi os til.

Vi tror på, at forskellighed er en styrke – og vi arbejder hele tiden på at bruge hinandens kompetencer klogt, så hele organisationen får gavn af den samlede viden og erfaring.

Et ledelsesteam, der løfter sammen
Du bliver en del af et ledelsesteam, hvor vi er afhængige af hinanden og sætter en ære i at løfte i flok. 
Vi deler ansvar, sparrer tæt og er beslutningskompetente sammen. Vi er nysgerrige på forandring og udvikling, men prioriterer også tid til at forankre nye tiltag ordentligt – med respekt for praksis og mennesker. Vi er optaget af, hvordan vi skaber en langtidsholdbar og bæredygtig organisation – både fagligt og menneskeligt.

Vi har særligt brug for dig, der…

  • har erfaring med fritidstilbud og ledelse 
  • har stærke samarbejdsevner og en tillidsfuld tilgang til mennesker, både små og store
  • trives i forandringer, men vægter struktur, overblik og ordentlig implementering
  • har lyst til at være en synlig og nærværende leder for både børn og voksne

Du skal være afdelingsleder for SFO og Klub
Her bliver du den daglige, pædagogiske og personalemæssige leder for ca. 190 børn i SFO, 25 børn i klubben og for 13 engagerede medarbejdere, samt også studerende i nogle perioder – og samtidig en vigtig del af skolens samlede ledelsesgruppe.

Vi tilbyder dig…

  • verdens absolut skønneste børn
  • en engageret medarbejdergruppe 
  • et stærkt ledelsesteam, hvor du aldrig står alene
  • en skole der prioriterer fællesskab og trivsel, og hvor forskellighed er en styrke
  • fællesskabende projekter og en åben, anerkendende kultur
  • en organisation med blik for både fornyelse og bæredygtighed
  • rig mulighed for at præge udviklingen i vores fritidstilbud og sætte dine kompetencer i spil

Vil du høre mere om stillingen, vores skole eller vores tilgang til ledelse, er du meget velkommen til at kontakte Gitte Hindø, skoleleder, på 30 29 69 15. Vi giver meget gerne en rundvisning.

Du kan forvente, at vi indhenter reference på den/de kandidater ansættelsesudvalget peger på efter ansøgnings-, og samtalerunden. Du bedes derfor i din ansøgning gøre tydeligt opmærksom på, hvem vi må kontakte med tydelig angivelse af navn og telefonnummer. 

Løn- og ansættelsesvilkår

Afdelingsleder for SFO og Klub på Skjern Folkeskole er ansat i Ringkøbing-Skjern Kommune og har ledelsesmæssig reference til skolelederen på Skjern Folkeskole.

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.

Ansøgningsfrist er søndag d. 7. december 2025
Samtaler forventes afholdt mandag d. 15. december 2025 fra kl. 8.30

Vi glæder os til at høre fra dig.


Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Ansøg" nederst på siden. Vedhæft din ansøgning og dit CV samt relevante bilag i PDF eller DOC format.

Vi skal oplyse dig om, at ved eventuel fremtidig ansættelse ved Ringkøbing-Skjern Kommune, vil der være krav om anvendelse af dit private MitID til identitetssikring ved aktivering af IT-brugerkonto.

 

Medarbejderne i Ringkøbing-Skjern Kommune er vores vigtigste ressource

Vi understøtter det gode liv og væksten. Vi går efter de gode løsninger sammen med borgere, virksomheder og andre gode relationer.

Vores arbejde er båret af viden, som vi hele tiden udvikler. Vi lærer af enhver opgave - både som enkeltperson, team og organisation. Læring er en del af hverdagen.

Vi er og bliver rige på natur i Danmarks største kommune. Naturen er kilden til det gode liv og til at skabe vækst. Det går vi efter. Det lykkes, fordi vi forkæler ildsjælene og arbejder sammen på tværs.

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Frist:
Kontaktperson:
Gitte Hindø Skoleleder
Arbejdstid: Fuldtid
Stillingskategori: Ledelse
Kontakt kommunen
Ringkøbing-Skjern Kommune
Ved Fjorden 6
6950 Ringkøbing
post@rksk.dk
Cvr.nr: 29 18 96 09