2 pædagoger eller ergoterapeuter til Me-Tri § 103

To Pædagoger eller ergoterapeuter til Me-Tri §103

Me-Tri er et beskyttet beskæftigelsestilbud efter servicelovens §103 for voksne borgere med nedsat fysisk og/eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemstillinger. Ca. 65 borgere er tilknyttet tilbuddet, hvor de deltager i arbejdsopgaver som kantinedrift, rengøring, pakke- og montageopgaver for eksterne virksomheder samt praktiske opgaver på ude-/serviceholdet.

Vi tager udgangspunkt i borgernes ressourcer og interesser, og tilrettelægger arbejdsdagen så den bidrager til trivsel, udvikling og arbejdsidentitet.

Vi søger to medarbejdere med en pædagogisk eller ergoterapeutisk baggrund til faste stillinger. Stillingerne er til besættelse snarest muligt eller senest 4. august 2025. Arbejdstiden ligger i dagtimerne på hverdage.

Kerneopgaven i Handicap og Psykiatri lyder: ”Vi lykkes, når borgerne anvender deres ressourcer, tager størst muligt ejerskab og tager ansvar i eget liv.” På Me-Tri omsættes dette til en praksis, hvor borgerne ses som medarbejdere med en arbejdsidentitet, der skal anerkendes og understøttes. Vores indsats er recovery-orienteret rehabiliterende, og vi arbejder ud fra KRAP-metoden samt neuropædagogik tilgang.

Der arbejdes systematisk med handleplaner, dokumentation og målrettet evaluering i henhold til gældende serviceniveaubeskrivelser. Hverdagen organiseres fleksibelt med blik for borgerens progression og trivsel i arbejdsfællesskabet.

Vi arbejder ud fra RKSK’s værdier:

  • Vi handler: Vi tager ansvar, handler på muligheder og følger op på vores beslutninger.
  • Vi er nysgerrige: Vi opsøger ny viden, afprøver nye metoder og lærer af erfaringer.
  • Vi er ordentlige: Vi møder borgere og kolleger med respekt og integritet, og vi står på mål for kvaliteten i vores arbejde.

Vi søger dig, der:

  • Har en pædagog- eller ergoterapeutuddannelse og erfaring fra det specialiserede voksenområde.
  • Har gerne håndværksmæssige kompetencer, som kan bringes i spil i det daglige arbejde – det er dog ikke et krav.
  • Arbejder anerkendende og ressourcefokuseret og har gode relationskompetencer.
  • Har viden om KRAP, neuropædagogik og/eller recovery-orienteret rehabilitering.
  • Evner at skabe struktur og omsætte pædagogiske mål til praksis – og dokumentere progression.
  • Er kreativ og idérig i forhold til at tilrettelægge meningsfulde arbejdsopgaver sammen med borgerne.
  • Trives i at indgå i produktionen og andre arbejdsopgaver sammen med borgerne.
  • Trives med samarbejde i et tværfagligt team og bidrager til en udviklingsorienteret arbejdskultur.
  • Har kørekort, er indstillet på at deltage i kørsel med minibus og muligvis har du truck- certifikat.

Vi tilbyder:

  • Et fagligt udviklende arbejdsmiljø med ekstern supervision og faglig sparring, så du får mulighed for at udvikle din praksis og håndtere udfordringer.
  • En tydelig kerneopgave og faglig tilgang som grundlag for praksis.
  • Et erfarent og engageret kollegialt fællesskab i et engageret, nysgerrig og faglig team.
  • Et meningsfuldt arbejde med mennesker i udvikling, hvor du kan gøre en forskel i borgernes hverdag.
  • Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.

Vi ser frem til at høre fra dig og til sammen med dig at gøre en forskel for borgerne i Me-Tri. Med handlekraft, nysgerrighed og ordentlighed som fælles udgangspunkt kan vi sammen løfte opgaven og sikre, at borgerne tager ejerskab og ansvar i deres eget liv.

Hvis du har yderligere spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte daglig leder Kristina Britt Olesen tlf. 25531955 eller faglig koordinator Ulrikke Sand Vestergaard tlf. 24597835 

  • Ansættelsestidspunkt: Hurtigst muligt eller senest 04.08.2025
  • Ansøgningsfrist: 22.06.2025. kl. 8.00
  • Ansættelsessamtaler: forventet afholdes den 23.06.2025.


Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Ansøg" nederst på siden. Vedhæft din ansøgning og dit CV samt relevante bilag i PDF eller DOC format.

 

Vi skal oplyse dig om, at ved eventuel fremtidig ansættelse ved Ringkøbing-Skjern Kommune, vil der være krav om anvendelse af dit private MitID til identitetssikring ved aktivering af IT-brugerkonto.

 

Medarbejderne i Ringkøbing-Skjern Kommune er vores vigtigste ressource

Vi understøtter det gode liv og væksten. Vi går efter de gode løsninger sammen med borgere, virksomheder og andre gode relationer.

Vores arbejde er båret af viden, som vi hele tiden udvikler. Vi lærer af enhver opgave - både som enkeltperson, team og organisation. Læring er en del af hverdagen.

Vi er og bliver rige på natur i Danmarks største kommune. Naturen er kilden til det gode liv og til at skabe vækst. Det går vi efter. Det lykkes, fordi vi forkæler ildsjælene og arbejder sammen på tværs.

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Frist:
Kontaktperson:
Kristina Britt Olesen Daglig leder
Arbejdstid: Deltid over 21 timer
Stillingskategori: Handicap, Psykiatri, Social & Sundhed
Kontakt kommunen
Ringkøbing-Skjern Kommune
Ved Fjorden 6
6950 Ringkøbing
post@rksk.dk
Cvr.nr: 29 18 96 09