2 faste lærerstillinger pr. 1.8.24 på Rindum Kjærgaard

Specialskolen Rindum Kjærgaard søger 2 lærere til fast stilling.

Da en af skolens lærer går på pension og anden lærer ændrer opgaver, søger Specialskolen Rindum Kjærgaard pr. 01.08.24 to uddannede lærere. Fælles for begge stillinger er, at man skal undervise i almindelige skolefag og varetage faget dansk. De to stillinger er i henholdsvis skolens mellemtrin og udskoling i skolens afdeling for elever med socio-emotionelle vanskeligheder og opmærksomhedsforstyrrelser (ADHD). I ansøgningen bedes man tilkendegive, om man søger stillingen på mellemtrin, udskoling eller begge.

Rindum Kjærgaard er beliggende i Ringkøbing og er en af Ringkøbing-Skjern Kommunes specialskoler med tilbud til børn med særlige behov. Skolen er beliggende i byens nordlige udkant med gode rammer i dejlige naturomgivelser og har til huse i gode og tidssvarende bygninger.

Skolen har pt. 90 elever og 40 medarbejdere. Eleverne er fordelt i forskellige afdelinger opdelt efter grundudfordringer, alder og funktionsniveau.

Skolens elever er normaltbegavede med problematikker indenfor adfærd, kontakt og trivsel, herunder tilknytningsforstyrrelser, ADHD-diagnoser og autisme spektrum forstyrrelser (ASF). 

Eleverne har brug for en struktureret hverdag, hvor de, gennem tæt kontakt med robuste, tydelige og rummelige voksne, møder anerkendelse og får redskaber til at håndtere verden og tilegne sig praktiske og teoretiske kundskaber og færdigheder. 

Undervisningen er tilpasset den enkelte elev, men foregår så vidt muligt i de fællesskaber eleven kan indgå i. Samtidig prioriteres et tæt forældresamarbejde, så vi i fællesskab finder frem til elevernes udvikling.

Hverdagen på Rindum Kjærgaard byder på spændende faglige og personlige udfordringer i et godt kollegialt fællesskab. Du har ikke nødvendigvis erfaring indenfor området, men har lyst til at afprøve din faglighed i nye rammer. Vi søger en kollega, som møder børnene både gennem faglighed og som menneske. 

På Rindum Kjærgaard arbejder vi i selvstyrende teams, og i hverdagen er både lærere og pædagoger tilstede i klassen. Du vil derfor blive en del af et teamfællesskab, der i et forpligtende samarbejde, er med til at forvalte arbejdsdeling og skemalægning.  

Skolen har en mentorordning, og vi arrangerer løbende fælles kursusaktiviteter. 

Læs mere om Rindum Kjærgaard på www.rindum-kjaergaard.aula.dk.  Se specielt afsnittet Ny kollega på Rindum Kjærgaard.

Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og aftale om Ny Løn. Der udbetales et heldagsskoletillæg. Arbejdstiden følger som udgangspunkt elevernes skoledage. 

En stilling på Rindum Kjærgaard kan være anderledes i forhold til dine andre erfaringer. Vi kan derfor kontaktes for flere oplysninger og spørgsmål, og du er velkommen til at aflægge skolen et besøg efter aftale. Du kan træffe os på skolens telefon 9974 2850 eller

Skoleleder Hans Henrik Jakobsen, mobil 4098 6520.

Viceskoleleder Jesper Kloster Pedersen, mobil 4079 3091.

Ansøgningsfrist: torsdag d. 20.6.2024 kl. 23.59.

Ansættelsessamtaler: mandag d. 24.6.24 fra kl. 15.00.

 

Ringkøbing-Skjern Kommune henstiller til, at ansøgninger sendes elektronisk. Du skal søge elektronisk via www.rksk.dk (Ledige jobs). 


Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Ansøg" nederst på siden. Vedhæft din ansøgning og dit CV samt relevante bilag i PDF eller DOC format.

 

Medarbejderne i Ringkøbing-Skjern Kommune er vores vigtigste ressource

Vi understøtter det gode liv og væksten. Vi går efter de gode løsninger sammen med borgere, virksomheder og andre gode relationer.

Vores arbejde er båret af viden, som vi hele tiden udvikler. Vi lærer af enhver opgave - både som enkeltperson, team og organisation. Læring er en del af hverdagen.

Vi er og bliver rige på natur i Danmarks største kommune. Naturen er kilden til det gode liv og til at skabe vækst. Det går vi efter. Det lykkes, fordi vi forkæler ildsjælene og arbejder sammen på tværs.

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Frist:
Kontaktperson:
Hans Henrik Jakobsen Skoleleder
Arbejdstid: Fuldtid
Stillingskategori: Undervisning, Børn & Unge
Kontakt kommunen
Ringkøbing-Skjern Kommune
Ved Fjorden 6
6950 Ringkøbing
post@rksk.dk
Cvr.nr: 29 18 96 09