Sundhedsfaglig medarbejder søges til Sundhedscenter Vest - Vikariat
Brænder du for at medvirke til, at borgere med kroniske sygdomme og livsstilsproblematikker forbedrer deres mestringsevne og sundhedstilstand, og arbejder du godt både selvstændigt og tværfagligt? Så er du måske den vikar, vi søger til Sundhedsfremme- og Forebyggelsesteamet på Sundhedscenter Vest i Ringkøbing-Skjern Kommune.
De primære arbejdsopgaver er afklarende samtaler, holdundervisning og træning i henhold til gældende kvalitetsstandarder for SUL§119
Der søges særligt til opgaver i forbindelse med kræft-rehabilitering, diabetesskole, ernæringsvejledning og rygestop.
Derudover har teamet indsatser indenfor flg. områder: hjerterehabilitering, lungehold, osteoporose, mestringsforløb, besøg i hjemmet, sorgstøtte, samt borgerrettede sundhedsfremmende og forebyggende indsatser på tværs af alle aldersgrupper og afdelinger.
Som vikar tilknyttes du faglige team, hvor man afvikler forløbene sammen med andre.
Du vil have stor indflydelse på din arbejdsdag med henblik på at koordinere, planlægge og prioritere opgaverne. Vi arbejder i hele Naturens Rige og inddrager så vidt muligt naturen i forløbene, finder gerne alternative måder at gøre tingene på og samarbejder med foreninger og frivillige.
Vi lægger vægt på:
• En sundhedsfaglig uddannelse på bachelor niveau, f.eks. Fysioterapeut eller Professionsbachelor i Ernæring og Sundhedsfremme.
• Relevant erfaring med afvikling af samtaler, holdforløb, træning og undervisning.
• En sundhedspædagogisk borgerinvolverende tilgang i opgaveløsningen, med fokus på borgerens sundhedskompetence, og differentierede indsatser for mere lighed i sundhed.
• Stor fleksibilitet og hjælpsomhed i et tværfagligt miljø, hvor alle bidrager til et højt fagligt niveau, og hvor tillid og åbenhed er grundstenen.
• Gode kommunikative evner både mundtligt og skriftligt med vægt på dialog og nærvær i samtaler.
• Dokumentation i Nexus.
Stillingen er et barselsvikariat på 30 timer pr. uge med opstart marts/april 2026.
Ansættelsen er på Sundhedscenter Vest, Kirkegade 3, 6880 Tarm, men med opgaver på andre lokationer.
Ansøgningsfrist d. 19. februar 2026
Ansættelsessamtaler forventes d. 23. februar 2026.
Løn efter gældende overenskomst.
Yderligere oplysninger fås ved henvendelse til:
Lene Winkler, Leder Sundhedsfremme og Forebyggelse, tlf. 2018 3303, eller på mail: lene.winkler@rksk.dk
Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Ansøg" nederst på siden. Vedhæft din ansøgning og dit CV samt relevante bilag i PDF eller DOC format.
Vi skal oplyse dig om, at ved eventuel fremtidig ansættelse ved Ringkøbing-Skjern Kommune, vil der være krav om anvendelse af dit private MitID til identitetssikring ved aktivering af IT-brugerkonto.
Medarbejderne i Ringkøbing-Skjern Kommune er vores vigtigste ressource
Vi understøtter det gode liv og væksten. Vi går efter de gode løsninger sammen med borgere, virksomheder og andre gode relationer.
Vores arbejde er båret af viden, som vi hele tiden udvikler. Vi lærer af enhver opgave - både som enkeltperson, team og organisation. Læring er en del af hverdagen.
Vi er og bliver rige på natur i Danmarks største kommune. Naturen er kilden til det gode liv og til at skabe vækst. Det går vi efter. Det lykkes, fordi vi forkæler ildsjælene og arbejder sammen på tværs.