Sommerferieafløser til Aktivitetsgården i Tarm. Kort ansøgningsfrist.  

Aktivitetsgården Tarm søger sommerferieafløser 30 timer pr. uge i uge 29, 30 og 31  

Aktivitetsgården indeholder et specialedaghjem for visiterede borgere, samt et åbent tilbud til pensionister og 60+ årige.

Det åbne tilbud
Aktivitetscenterets åbne tilbud drives i et samarbejde mellem borgere og medarbejdere, således at vi i fællesskab udvikler rammer og muligheder for det aktive, meningsfulde og sociale ældre liv.

Specialedaghjemmet
Specialedaghjemmet er for borgere, som har midlertidig eller varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller særlige sociale problemer, samt aflastning til pårørende. 
Specialedaghjemmet er fortrinsvis for borgere med middel til svær demens.

Her tilbyder personalet samvær og aktiviteter, der er analyseret og planlagt ud fra den enkelte borgers behov og interesse.

Arbejdsopgaverne: 
Dine arbejdsopgaver består i at give de ældre en meningsfuld dag og en god oplevelse. Det kan bl.a. være igennem samtale, aktiviteter, motion og udeliv. Du skal også kunne hjælpe med toiletbesøg og andre praktiske opgaver i centeret.

Kvalifikationer:
•    Du er under uddannelse, i gang med et sabbatår eller allerede uddannet ergoterapeut, pædagog, social og sundhedshjælper eller social og sundhedsassistent. 
•    Du kan lide at arbejde med ældre mennesker.
•    Du er fleksibel og trives med mange forskelligartede opgaver.
•    Du er ansvarsbevidst, stabil og kan arbejde selvstændig.
•    Du kan understøtte det sociale samvær og relationerne.
•    Er rummelig og opmærksom på det enkelte menneskes ønsker og behov.
•    Har god energi og gåpåmod.

Vi kan tilbyde:
•    30 timer pr. uge i ugerne 29, 30 og 31. Vagterne er fordelt på hverdage. 
•    Mulighed for at afprøve et spændende arbejdsmiljø med mange forskellige opgaver og udfordringer.
•    Gode kollegaer.
•    Udtalelse efter endt arbejde.

Vi arbejder ud fra Ringkøbing-Skjern kommunes værdigrundlag.

Yderligere oplysninger.
Du kan læse mere om Aktivitetsområdet Sundhed og Omsorg på https://aktivitetsomraadet.rksk.dk
Yderligere oplysninger fås ved henvendelse til Tove Meyer 2241 0265
Løn - og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst efter principperne for Ny løn.

Vigtige datoer.
Sidste ansøgningsfrist er søndag den 14. juni 2026. Ansættelsessamtaler afholdes torsdag formiddag den 18. juni 2026 på Aktivitetsgården, Tarm, Torvegade 20, 6880 Tarm.

Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Ansøg" nederst på siden. Vedhæft din ansøgning og dit CV samt relevante bilag i PDF eller DOC format.

 

Vi skal oplyse dig om, at ved eventuel fremtidig ansættelse ved Ringkøbing-Skjern Kommune, vil der være krav om anvendelse af dit private MitID til identitetssikring ved aktivering af IT-brugerkonto.

Medarbejderne i Ringkøbing-Skjern Kommune er vores vigtigste ressource

Vi understøtter det gode liv og væksten. Vi går efter de gode løsninger sammen med borgere, virksomheder og andre gode relationer.

Vores arbejde er båret af viden, som vi hele tiden udvikler. Vi lærer af enhver opgave - både som enkeltperson, team og organisation. Læring er en del af hverdagen.

Vi er og bliver rige på natur i Danmarks største kommune. Naturen er kilden til det gode liv og til at skabe vækst. Det går vi efter. Det lykkes, fordi vi forkæler ildsjælene og arbejder sammen på tværs.

Ansøg
Del i dit netværk Del på Facebook Del på X Del på LinkedIn Del på Google Plus Udskriv Tip en ven
Frist:
Kontaktperson:
Tove Meyer Gruppeleder på Aktivitetsområdet
Arbejdstid: Deltid over 21 timer
Stillingskategori: Handicap, Psykiatri, Social & Sundhed
Kontakt kommunen
Ringkøbing-Skjern Kommune
Ved Fjorden 6
6950 Ringkøbing
post@rksk.dk
Cvr.nr: 29 18 96 09